PO Senior Foreningen af 2022 mødtes i dagene 19. – 21. september for at holde generalforsamling.
På generalforsamlingen blev Jesper Juul Larsen, Esbjerg, valgt til formand.
Generalforsamlingen fandt sted i Tylstrup, og Strandby Fiskeriforening var efterfølgende sponsor for et besøg i Strandby.
På billedet ses formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne Pedersen, sammen med de medlemmer af foreningen, som havde mulighed for at deltage.
Ud over en ”havnerundfart” med historien om Strandby og Strandby Havn bød turen til Strandby på et virksomhedsbesøg hos Skagenfood, der pakker 8000 måltidskasser om ugen.
Et planlagt besøg hos Sæby Fiskeindustri blev aflyst i sidste øjeblik, idet virksomheden var meget hårdt ramt af Covid og derfor ikke fandt det forsvarligt at få turister på besøg.