Indfører lukkeområde i norsk zone

Den norske kystvagt har valgt at lukke for bundtrawl i et område af Nordsøen indtil 17. juni

Foto: Arkiv

De norske myndigheder har indført et lukkeområde i Nordsøen i norsk økonomisk zone for rejefiskeri. Lukningen skyldes, at prøver viser for mange rejer under mindstemål.

Området er begrænset af lige linjer mellem følgende positioner:

Punkt 1: 58°07,7´ N 008°00,6´E

Punkt 2: 58°08,0´ N 008°02,0´E

Punkt 3: 58°06,0´ N 008°03,4´E

Punkt 4: 58°05,6´ N 008°02,4´E og tilbage til punkt 1.

Dette område er lukket for alt rejefiskeri. Uanset lukningen er det tilladt at fiske i det lukkede område, hvis fartøjet har monteret et godkendt sorteringspanel i trawlet til sortering af rejer under mindstemål. Afstanden i mellem maskerne skal være på mindst 10 mm.

Før fiskeriet i det lukkede område påbegyndes, skal der sendes en mail til Fiskeridirektoratet til stengtfelt@fiskeridir.no.

Emnefeltet på mailen skal lyde “RTC-Stenging Nordsjøen”, og indholdet i mailen skal være fartøjsnavn, registreringsnummer, radiokaldesignal, maskestørrelser og tidspunkt for, hvornår fiskeriet i det lukkede område begynder.

Mads Emil fører sin families fiskebutik videre

22-årige Mads Emil Møller Hansen droppede ud af handelsskolen, fordi det var for kedeligt. Nu er han nyuddannet fiskehandler og sprængfyldt med idéer, der...

Mads Emil fører sin families fiskebutik videre

22-årige Mads Emil Møller Hansen droppede ud af handelsskolen, fordi det var for kedeligt. Nu...