Forhøjelse af fangstrejseration i norsk økonomisk zone

Straksregulering nr. 48, 2026 – om forhøjelse af fangstrejseration for brosme, Lange og kulmule ved udøvelse af fiskeri i Nordsøen i norsk økonomisk zone

Foto: Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Med virkning fra fredag den 9. oktober 2026 indføres der for alle fartøjer, der udøver fiskeri i Nordsøen i norsk økonomisk zone en forhøjelse af fangstrejserationen for henholdsvis brosme, lange og kulmule.

Brosme i Nordsøen – norsk økonomisk zone
For brosme må der fra fredag den 9. oktober 2026 maksimalt fiskes, medbringes og landes 250 kg brosme (levende vægt) per fangstrejse.

Lange i Nordsøen – norsk økonomisk zone
For lange må der fra fredag den 9. oktober 2026 maksimalt fiskes, medbringes og landes 2.000 kg (levende vægt) lange per fangstrejse.

Kulmule i Nordsøen – norsk økonomisk zone
Med virkning fra fredag den 9. oktober 2026 forhøjes 14-dages rationen (2 kalenderuger) for alle fartøjer, der udøver fiskeri i Nordsøen i norsk økonomisk zone startende med lige uger, så der maksimalt må fiskes, medbringes og landes 6.000 kg (levende vægt) kulmule. Dette gælder også for fartøjer, der har påbegyndt en 14-dages ration.

Denne straksregulering er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1571 af 4. december 2025 om regulering af fiskeriet § 17.

Straksreguleringen træder i kraft den 8. oktober 2026 og er gældende til og med 31. december 2026, medmindre andet fastsættes.

Torsten Gejl udpeger Aarhusbugten

To marine naturnationalparker skal udpeges, og nu forslår Torsten Gejl, at den ene skal være i Østjylland

Torsten Gejl udpeger Aarhusbugten

To marine naturnationalparker skal udpeges, og nu forslår Torsten Gejl, at den ene skal være...