Fremgang i fangsterne af kulmule

Hanstholm Havn er den af de danske havne, der har modtaget flest kulmuler i år

De danske fiskere har i årets første ni måneder landet 1.240 ton kulmule til en værdi af 50,6 millioner kroner.

Det er en fremgang sammenlignet med samme periode sidste år, hvor fiskerne landede 1.142 ton til en værdi af 48,2 millioner kroner.

Cirka halvdelen af kulmulerne er fanget i Nordsøen, og den anden halvdel er fanget i Skagerrak.

Fremgangen i mængden skyldes, at der er fanget flere kulmuler i den nordlige del af Nordsøen, mens fiskeriet i den centrale del af Nordsøen og i Skagerrak er på niveau med sidste års fiskeri.

Hanstholm Havn er den havn, der har modtaget flest danskfangede kulmuler i år.

Herefter følger Thyborøn Havn, Hirtshals Havn og Skagen Havn.

Marine naturnationalparker skal på finansloven

Regeringen har afsat næsten 70 millioner kroner til to nye marine naturnationalparker i udspillet til en kommende finanslov.

Marine naturnationalparker skal på finansloven

Regeringen har afsat næsten 70 millioner kroner til to nye marine naturnationalparker i udspillet til...