Rekordmange fiskerier involveret i MSC

Flere fiskerier end nogensinde før er nu involveret med MSC-programmet.

Det danske hesterejefiskeri er MSC-certificeret. Foto: MSC

789 fiskerier i er nu med MSC-programmet. Det er en forbedring på syv procent sammenlignet med 2025.

Mere end 70 procent af den globale fangst af hvidfisk, og over halvdelen af verdens fangst af tun kommer fra MSC-certificerede fiskerier. I alt kommer næsten en femtedel af hele verdens marine fangster fra fiskerier involveret med MSC.

MSC anerkender, at ikke alle fiskerier er klar til at imødekomme de strenge krav fra MSC’s Fiskeristandard, og derfor har MSC’s forbedringsprogram (Improvement program) til formål at støtte de fiskerier, der arbejder mod at indlede en vurdering af deres fiskeri indenfor de næste 5 år.

Ifølge årsrapporten, inkluderer MSC’s forbedringsprogram nu 40 fiskerier på tværs af kloden, fra Ecuador til Canada og Indonesien. Disse inkluderer blandt andet også det peruvianske fiskeri efter ocean-blæksprutte, verdens største blækspruttefiskeri, som gik ind i forbedringsprogrammet i 2025. De har 4500 mindre fiskefartøjer og står for 30 procent af den globale fangst af blæksprutter.

MSC er et frivilligt, markedsdrevet program, der anvender incitamenter for detailhandlen og efterspørgsel fra forbrugerne for at anerkende bæredygtigt fiskeri. Succesen af denne model kan ses i resultaterne i årsrapporten for 2025/2026; både volumen og værdien af produkter med MSC-mærket nåede en ny milepæl med 1,5 millioner ton og virksomheder verden over solgte for 10 mia. kroner MSC-mærkede produkter. Efterspørgslen på certificeret tun er især steget, med en forhøjelse på 30 procent i salg.