Hirtshals Havn: Ny tilladelse baner vej for stor CO2-lagringshub

Hirtshals Havn skal fungere som knudepunkt for CO2-mellemlagring og videre transport til både land- og havlagre

Ineos Siri-platformen. Pressefoto

Energistyrelsen har tildelt de første danske tilladelser til at efterforske CO2-lagring på land, hvilket bringer etableringen af Greenport Scandinavia i Hirtshals Havn tættere på.

Det skriver Hirtshals Havn i en pressemeddelelse.

Wintershall Dea og Ineos, partnere i konsortiet, har fået ret til at undersøge CO2-lagring i undergrunden ved Gassum mellem Randers og Hobro.

– Potentialet for sikker opbevaring i Gassum er stort, men vi skal nu gennemføre de nødvendige undersøgelser for også at demonstrere sikker og effektiv lagring i Gassum og vil naturligvis bruge de vigtige erfaringer fra Greensand i den forbindelse, siger Mads Gade, der er landechef for Ineos Energy Danmark.

Planer for en rørledning mellem Hirtshals Havn og Gassum er også undervejs.

Skal være knudepunkt

Hirtshals Havn skal fungere som knudepunkt for CO2-mellemlagring og videre transport til både land- og havlagre.

Lagring ved Gassum forventes at kunne håndtere store mængder CO2, hvilket er afgørende for projektets succes.

Hirtshals Havn er strategisk placeret for modtagelse af CO2 fra Tyskland, Sverige, Norge og de baltiske lande, som ikke selv kan lagre CO2.

International opmærksomhed

Projektet har tiltrukket international opmærksomhed, blandt andet fra Østrigs finansminister og et medlem af den tyske forbundsdag. Tyskland ser projektet som en nøgle til at håndtere deres årlige behov for CO2-lagring på 80 mio. tons.

Greenport Scandinavia blev lanceret i december 2022 og modtog i december 2023 109 mio. DKK fra Europa-Kommissionen til udvikling af projektet.

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden i sæson 2024-25

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden...