Niels Flemming Hansen bliver de konservatives mand i Bruxelles

Niels Flemming Hansen skifter Folketinget ud med Europa-Parlamentet efter søndagens valg

Niels Flemming Hansen var i løbet af valgkampen en tur i Skagen, hvor han var ombord på S 84 Ida-Katrine. Foto: Arkiv

Niels Flemming Hansen sad egentlig i Folketinget for Konservative, men nu skifter han de bonede gulve i København ud med Europa-Parlamentet i Bruxelles. Det står klart efter søndagens valg, hvor han som partiets spidskandidat blev valgt ind med 33.147 personlige stemmer.

Niels Flemming Hansen har i sin valgkamp udvist interesse for fiskeriet, og han har blandt andet været i Skagen, hvor han besøgte hummerkutteren S 84 Ida-Katrine. Her fik han et indblik i, hvordan det foregår, når et dansk fartøj er på fiskeri.

Og den konservative politiker havde efterladt et godt indtryk efter sit besøg i nordligste af Danmark.

– Skagen viste sig fra sin bedste side med solskin og stille vejr. Vi talte meget om, at det er vigtigt, at Danmark har en repræsentant i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg, for der er mange udfordringer på fiskeriområdet i disse år, og rigtig mange beslutninger om fiskeriet træffes i EU. Det var mit klare indtryk, at han har en positiv holdning til fiskeriet og til, at vi skal kunne drive vores erhverv. Jeg synes, det var et rigtig godt besøg, siger Claus Hjørne Pedersen, formand for Strandby Fiskeriforening, som deltog i besøget.

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden i sæson 2024-25

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden...