Ny rapport anbefaler øget kvælstofudledning i Det Sydfynske Øhav

En ny rapport vækker bekymring blandt eksperter og miljøforkæmpere, da anbefalingerne i den kan forværre iltsvind og skade havmiljøet

Grafik: Fiskeri Tidende

En ny rapport fra Finansministeriet – kaledet “Second Opinion” – åbner for muligheden for at reducere indsatsen mod kvælstofudledning i Det Sydfynske Øhav, hvilket kan øge den årlige belastning med 26 ton.

Dette vækker bekymring blandt eksperter og miljøforkæmpere, da anbefalingerne i rapporten kan forværre iltsvind og skade havmiljøet, skriver Fyns Amts Avis.

Rapporten præsenterer tre scenarier, hvor kun ét lever op til EU’s krav om “god økologisk tilstand” i kystnært vand. De to andre scenarier baserer sig på forældede data og kan føre til lempelser af indsatsen i flere områder af landet.

Utilstrækkelige scenarier

DTU-professor Karen Timmermann kritiserer ifølge Fyns Amts Avis de to lempelige scenarier som utilstrækkelige, mens ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), udtrykker bekymring over iltsvind, men vil ikke udtale sig om konkrete scenarier før forhandlingerne.

Danmarks Naturfredningsforening advarer mod at vælge løsninger, der kun delvist styrker miljøindsatsen, da det kan føre til forringelser andre steder i landet.

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at indføre undermålshuller i tejner

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at...