Fundet af en død kaskelothval i Ålbæk Bugt lørdag den 5. februar har vakt stor opmærksomhed. Det står endnu ikke klart, hvad hvalen har slugt, men genstanden er sendt til Naturhistorisk Museum i København. Her skal den rengøres, fotograferes og registreres.
Medierne spekulerer i, om genstanden er fiskenet, mens andre mener at kunne se, at der ikke er tale om det. Danmarks Fiskeriforening (DFPO) har tilbudt assistance med at afklare, hvad hvalen har slugt.
Uanset hvalens præcise maveindhold rejser sagen et vigtigt spørgsmål: Hvor stort er problemet med tabte net og redskaber i danske farvande? Og hvad kan fiskeriet selv gøre for at mindske risikoen?
Biolog Sofie Smedegaard Mathiesen fra Danmarks Fiskeriforening lægger ikke skjul på alvoren:
– Det er træls, at det har så negative konsekvenser. Med et dyrehjerte er det frygteligt at tænke på, at hvalen er sultet ihjel.
Fødevareproduktion uden omkostninger er utopi
Ifølge Sofie Smedegaard Mathiesen er det dog urealistisk at forestille sig en fødevareproduktion helt uden uønskede eller utilsigtede påvirkninger.
– Det er en utopi at tro, at man kan have en fødevareproduktion uden nogen uhensigtsmæssige effekter. Men vi kan og skal gøre alt, hvad vi kan for at minimere risikoen, hvor det giver mening.
Hun peger på, at der allerede findes tekniske løsninger, som skal mindske risikoen for interaktion mellem fiskeri og havpattedyr. Blandt andet anvendes der på garn såkaldte pingere – små alarmer, som hvaler kan opfange og dermed holde afstand til redskaberne.
Men når det gælder tabte net og redskaber, er problemet mere komplekst.
Tidligere har en rapport fra DTU Aqua konkluderet, at tabte net ikke er et udbredt problem i danske farvande. I projektet fandt man primært meget gamle net – ofte 10–20 år gamle – på vrag, og i de net blev der ikke observeret fangster af dyr.
– Vores indtryk er, at danske erhvervsfiskere registrerer tab af redskaber, fordi det har været et krav i mange år. Ligeledes forsøger fiskeren jo altid at finde mistede redskaber, så andre fiskere ikke kommer i karambolage med dem, og fordi redskaber kan være meget dyre, siger Sofie Smedegaard Mathiesen.
Hun understreger, at erhvervsfiskere ikke er de eneste brugere af havet, og at både opdræt, lystfiskeri, fritidsfiskeri og udenlandske fiskerier også spiller ind. Havstrømme kan desuden transportere netstykker, liner og reb over lange afstande.
– Det er et grænsekrydsende problem. Det er ikke kun danske fiskere, der fisker i danske farvande, og affald og netstykker kan drive hertil fra andre lande, hvorfor samarbejde og vidensudveksling på tværs af lande er vigtig. Hvis der viser sig at være et stigende antal mistede eller efterladte redskaber, er det noget, DFPO vil tage meget alvorligt og forsøge at forstå bedre, siger hun.
Kampagne og konkrete værktøjer til fiskerne
I 2021/2022 gennemførte DFPO en målrettet kampagne for sine medlemmer med det formål at minimere tab af redskaber og forbedre affaldshåndteringen ombord.
Her blev der udarbejdet foldere med gode råd til affaldshåndtering ombord, vejledning om best practice til håndtering af netafskær og vejledning til sætning af passive fiskeredskaber for at minimere tab.
Materialet blev sendt ud til alle medlemmer i DFPO, og der blev stillet bigbags til rådighed i havnene, så fiskerne nemt kunne aflevere netrester og affald i passende sække og samtidig synliggøre deres indsats med at bringe herreløst marint affald i land.
– De fleste erhvervsfiskere er vant til at håndtere marint affald, da det kommer i deres net. Men vi ville gerne gøre det endnu lettere at gøre det rigtige og samtidig synliggøre det problem, der møder danske fiskere hver dag, siger Sofie Smedegaard Mathiesen.
Danske erhvervsfiskere deltog også i en oprensning i Limfjorden, hvor man hovedsageligt fandt og opfiskede mistede eller efterladte garn, der var 10 år eller ældre.
Fortsat fokus på problemet med marint affald
I en rapport fra DTU Aqua estimeres det, at der er 49.000 efterladte fiskenet i danske farvande. Sofie Smedegaard Mathiesen peger på, at tallet dækker over både hele net og netstykker ned til to centimeter.
– Jeg synliggør det ikke for at negligere problemet, men fordi det er vigtigt at forstå, hvad der er derude, og hvilke forskellige problemstillinger, der skal løses.
Ifølge biologen ligger det dog fast, at behovet for handling er tydeligt, og hun vil derfor udarbejde en handlingsplan for tabte net i havet.
Her vil hun blandt andet have fokus på, om redskabs- og mærkningskrav med fordel kan justeres, at det skal være muligt at registrere redskaber, der bliver bragt i land, og på hvordan man minimerer tab af netafskær.
