Holland afsætter millioner til forskning i pulsfiskeri

Den hollandske regering ønsker pulsfiskeri genindført i det europæiske fiskeri og afsætter nu millioner til forskning og udvikling

Arkivfoto

Den hollandske regering har afsat knap 10 millioner kroner til forskning og udvikling i pulsfiskeri med henblik på en mulig genindførelse af denne form for fiskeri i Europa.

Det skriver The Fishing Daily.

Pengene skal blandt andet bruges på at skaffe større viden om de økologiske konsekvenser af pulsfiskeriet, og på at undersøge, hvordan fiskeriet kan udvikles, så det tager størst muligt hensyn til miljøet.

Pulsfiskeri, som er en fiskemetode, hvor man bruger strøm til at stimulere fiskene til at løsne sig fra havbunden og gå i nettet, blev forbudt i EU i 2019, og de sidste hollandske fartøjer stoppede med at anvende metoden i 2021.

Forbuddet mod pulsfiskeri blev indført, fordi man i EU vurderede, at langtidskonsekvenserne for havmiljøet var for uforudsigelige og risikable.

Det var en beslutning, som ramte det hollandske fiskeri hårdt, fordi man her havde investeret stort i teknologien.

Holland afsætter millioner til forskning i pulsfiskeri

Den hollandske regering ønsker pulsfiskeri genindført i det europæiske fiskeri og afsætter nu millioner til forskning og udvikling

Holland afsætter millioner til forskning i pulsfiskeri

Den hollandske regering ønsker pulsfiskeri genindført i det europæiske fiskeri og afsætter nu millioner til...