Af Karin Hüssy og Hans Jakob Olesen, DTU Aqua
I TABACOD projektet har Danmark, Sverige, Tyskland og Polen siden foråret 2016 mærket torsk i Østersøen. Tilsammen har de fire lande mærket over 23.000 torsk i områderne 24, 25 og 26. 1.100 af de torsk blev desuden hver i sær forsynet med et elektronisk mærke i bughulen og to udvendige spaghettimærker.
DTU Aqua har mærket 4770 torsk med spaghettimærker og 452 med elektroniske mærker. Kortet viser områderne hvor de mærkede torsk er blevet mærket og genudsat, mens grafen viser længdefordelingen af de mærkede torsk.