Hvad enten du er brislingefiskere fra Thyborøn, Hvide Sande, Hirtshals eller Strandby, så er problemet klart. Brislingekvoten er alt for lav og afspejler på ingen måde de mange fisk, som fiskerne kan konstatere, når de er til søs. Og det skal der gøres noget ved, lød opråbet, da fiskerne mødtes i Aalborg til temadag om netop brisling.
– Der er mange flere brisling ,end vurderingen siger! Jeg er bekymret for, hvad det betyder for vores fiskeri, og sådan set også andre arter, sagde bl.a. Jens Peter Lange, Thyborøn – et billede de andre kunne genkende; inklusiv biologerne.
For ser man på bestandsvurderingen, så er der fint med brisling – problemet er selve rådgivningen om hvor meget man så må fiske heraf. Der er stor usikkerhed omkring bestandsvurderingen, og for at være sikker på, at gydebiomassen pludselig ikke bliver for lav, lægges en ekstra buffer, FCAP, på. Den kommer i vejen, giver en lavere kvote og spænder ben for et fiskeri, der fuldt ud udnytter, hvor mange brisling der rent faktisk er.
Brug vores data
Men hvad kan vi gøre, for at mindske usikkerheden spurgte fiskerne? De foreslog selv, at biologerne kunne bruge deres data fra for eksempel sonar – data lyver ikke, lød det!
Fra DTU Aquas side blev fiskerne også opfordret til at tage prøver. En fiskerprøve per fangst rejse på ca. 200 gram fisk. I dag får de skam prøver, både kontrolprøver og fiskerprøver.
– Men fiskerprøverne er kun fra fire forskellige skibe. Vores viden kommer altså fra meget få skibe, og der er mange, der ikke laver prøver. Så jeg siger det gerne igen: Vi vil gerne have jeres prøver, lød opfordringen fra sektionsleder Marie Storr-Paulsen, DTU Aqua, der delte en lamineret vejledning ud, men dog ikke kunne garantere, at det ville give en bedre kvote:
– Men sandsynligheden for, at vi laver en mere korrekt rådgivning, er større.
Kortlivet art
For måske er problemet i virkeligheden, at regnemodellerne ikke passer til brislingefiskeriet, og at der bliver udvist for stor forsigtighed til en meget høj pris. For langlivede arter som for eksempel torsk, så kan det være fornuftigt at udvise forsigtighed. Hvis det viser sig, at der er mange flere end forventet, så er de der også næste år.
– Men brisling er kortlivede. Hvis man gemmer brisling til næste år, så er de væk. De bliver max 2-3 år og ofte spist af andre prædatorer, sagde biolog Claus R. Sparrevohn, Danmarks Pelagiske Producentorganisation:
– Det gælder også andre industrifisk. Det er en opgave, som skal løftes til et internationalt fora.
