Udvinding af råstoffer, havmølleparker, skibstrafik, plast, fiskeri og mange andre aktiviteter til havs er med til at påvirke havet.
Nu har DTU Aqua og Aarhus Universitet set på konsekvenserne af 23 såkaldte presfaktorer. Faktorer der potentielt kan påvirke miljøet i de kystnære farvande negativt.
Det helt store problem for miljøtilstanden i kystfarvandene er de store mængder af kvælstof og fosfor, der tilføres fra det åbne land. Andre menneskeskabte påvirkninger har dog også en potentiel stor rolle.
Miljøstyrelsen har ønsket at få belyst forholdene som forberedelse til udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.
Sluser, dæmninger mm.
Analysen, som er udgivet som en forskningsrapport, konkluderer, at der potentielt kan være en påvirkning af havmiljøet, både lokalt og i større vandområder, fra sluser og dæmninger, fiskeri med bundslæbende redskaber og – i enkelte områder – fra udgravning af sejlrender og den invasive sargassotang. Derudover kan dræbergoplen og den sortmundede kutling, som begge er invasive arter, potentielt påvirke havmiljøet, men der er ikke data nok om deres udbredelse til, at forskerne kan analysere, om de har en reel effekt.
For de øvrige menneskeskabte påvirkninger, som indgår i analysen, har forskerne ikke fundet dokumentation i litteraturen for, at der skulle være en effekt på ålegræs, bundfauna, tang og planteplankton, som bruges som indikatorer for en god miljøtilstand i de kystnære havområder.
Lokalt kan der dog være store påvirkninger
– Nogle menneskeskabte påvirkninger, f.eks. råstofindvinding, kan godt have en meget betydelig negativ effekt lige der, hvor indvindingen finder sted, men zoomer man ud til de vandområder, som forvaltningen af vandrammedirektivet er bygget op om, har effekten ikke væsentlig betydning, siger Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua.
Undersøgelserne fortsætter
Rapporten ”Menneskeskabte påvirkninger af havmiljøet – Andre presfaktorer end kvælstof og klimaforandringer” udgør første del af et projekt om presfaktorer, som DTU Aqua og Aarhus Universitet gennemfører i et samarbejde.
I anden fase af projektet skal forskerne arbejde videre med udvalgte presfaktorer bl.a. for at forsøge at sætte tal på, hvor stor deres betydning er.
I forsættelsen af projektet er der fokus på fiskeri, sedimentforandringer og sargassotang samt på effekten af flere samtidige presfaktorer med direkte fysisk påvirkning af havbunden.