Søren Gade prioriterer Fiskeriudvalget

Det nybagte Europa-Parlamentsmedlem har søgt om at komme i Parlamentets Fiskeriudvalg.
af Claus Kirkegaard
05 jun 2019

Da Danish Seafood Association - DSA - afholdt generalforsamling i Aalborg kunne det nyvalgte Europa-Parlamentsmedlem, Søren Gade (V) fortælle forsamlingen, at han har søgt om at komme i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg.

- Det har jeg gjort, fordi det betyder noget for Danmark og det område, jeg er valgt i. Jeg ved godt, det er nogle store sko, jeg skal udfylde, for Ole-EU har jo haft tæt kontakt med fiskeriet og gjort en stor indsats. Jeg må så se, om jeg kan udfylde den rolle. Det skal lige bekræftes først, men det er i hvert fald ikke min skyld, hvis jeg ikke kommer ind i udvalget, for det er på min prioriterede liste, lød det fra Søren Gade på talerstolen til DSA's generalforsamling.

Fordelingen af udvalgsposter bliver afgjort i de nærmeste dage. 

Læs mere om:

EU

Flere Nyheder