En besynderlig politisk aftale

Og på et tidspunkt, hvor usikkerheden om dansk fiskeri aldrig har været større

Folketingets partier har indgået en aftale om årlig statslig udleje/auktion af fiskerirettigheder, bl.a. om auktion af ubenyttede kvoter, beskatning af kvoter og et auktionssystem. En aftale som formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, er dybt skuffet over:

– Regeringen og Folketinget svigter dansk fiskeri med denne aftale. Aftalen skaber stor usikkerhed om kvotegrundlaget for dansk fiskeri i en tid, hvor Brexit hviler som en tung skygge over fiskeriet, og der med indførelse af landingspligt som del af EU’s fælles fiskeripolitik sker store omvæltninger for fiskeriet, siger Svend-Erik Andersen.

Danmarks Fiskeriforening stiller sig også undrende over for, at aftalen er indgået uden dialog med fiskerierhvervet:

– Det fremgår klart af foregående aftale mellem Folketingets partier, at et arbejde på ”at frigøre midler fra fiskeriet til iværksættelse af initiativer til gavn og udvikling for dansk fiskeri, ” skulle ske i dialog med erhvervet. Men vi har ikke været inddraget i en sådan dialog, påpeger Svend-Erik Andersen.

 

Et bureaukratisk monster

Især fratoldning vækker undren. Det vil i praksis betyde, at fiskerne skal aflevere kvoter til staten, som så bortauktionerer dem igen. Det er kvoter (kvoteandele i fagsprog), som fiskerne har købt sig til, og som Folketinget så sent som i december 2016 besluttede skal have 16 års opsigelsesfrist.

– For Danmarks Fiskeriforening er fratoldning et andet ord for ekspropriation. Hele auktionsmodellen ligner et bureaukratisk monster, som kan have modsat effekt af ønsket om at sikre kvoteudnyttelsen. Kravet om køb af licenser vil også gøre det dyrere at etablere sig som fisker og udvikle nye fiskerier – vil det skabe udvikling i erhvervet? siger Svend-Erik Andersen.

 

Store omvæltninger i en usikker Brexit-tid

Samtidig er det er absurd, at Folketingets partier indgår en sådan aftale om at pålægge byrder på fiskerierhvervet, hvor Brexit dag for dag skaber stigende usikkerhed om erhvervets fremtid:

– Vil vi med Brexit miste vores adgang til at fiske i britisk farvand? Vil Brexit betyde, at der bliver et meget større fiskeritryk i Østersøen, Nordsøen og Skagerrak, fordi danske og ikke mindst de øvrige EU-landes fartøjer, som tidligere har fisket i britisk farvand, vil søge mod det resterende EU-farvand?

Dertil kommer, at vi er i gang med store omvæltninger af EU’s fælles fiskeripolitik. Vi har fra 1. januar fået pligt til at lande alle slags fisk, som der er kvote på. Dette samtidig med, at man i EU har indgået politisk aftale om nye tekniske regler for fiskeriet og arbejder på en revision af kontrolreglerne for fiskeriet. Alle indrømmer, at denne ”pakke” af ændringer i sig selv er af sådant et omfang, at det lægger et stort pres på fiskeriet.

– Det kan godt se ud som om, at Folketinget ikke har overblik over de udfordringer, som fiskeriet står over for. Vi har behov for stabile nationale rammer, og ikke for initiativer, der gang på gang sættes spørgsmålstegn ved betingelserne for virksomhedernes drift, påpeger Svend-Erik Andersen.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...