Miljøminister vil undersøge Mærsk-forurening

Mærsk Oils kemikalieudledning i Nordsøen og effekten på fiskebestandene skal nu undersøges nærmere

Miljøminister Lea Wermelin vil undersøge havmiljøet og fiskebestandene i Nordsøen.

Det sker efter at DR i sommer kunne afsløre, at Mærsk Oil havde udledt miljøskadelige kemikalier fra sine olieplatforme.

Danmarks Fiskeriforening opfordrede derfor ministeren til at ty til handling og igangsætte en tilbundsgående undersøgelse, der belyser, hvilke konsekvenser udledning har for fiskebestandene. Og ministeren er enig.

– Jeg forstår til fulde fiskernes bekymring, og det er derfor, vi sætter den her undersøgelse i gang, siger miljøminister Lea Wermelin fra Socialdemokratiet til DR.

Det bringer glæde hos fiskerne. I Sydvestjysk Fiskeriforening ser man frem til at få vished om kemikalieudledningens konsekvenser, og også formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, mener, at det bestemt er på sin plads, at styrelsen undersøger om de ulovlige kemikalier har en effekt på bl.a. fiskeæg og fiskelarver i området.

Fiskerimulighederne for 2026 er på plads 

EU's ministerråd har vist stor ansvarlighed både overfor naturen og for fiskerierhvervet i fastsættelsen af fiskekvoterne for 2026, mener Danmarks Fiskeriforening 

Fiskerimulighederne for 2026 er på plads 

EU's ministerråd har vist stor ansvarlighed både overfor naturen og for fiskerierhvervet i fastsættelsen af...