Da jeg sidst skrev om muslingefiskeriet i Limfjorden, lovede jeg at tage kampen med til Bruxelles. Jeg ville have Europa-Kommissionen til at forklare, hvorfor danske fiskere og virksomheder skulle rammes af et administrativt tomrum, og hvorfor man ikke kunne finde en løsning, der sikrede, at fiskeriet kunne fortsætte.
Det har jeg nu gjort. Og efter at vi har presset på, er der faktisk sket noget.
Den eksisterende danske kontrolplan er blevet udvidet, så virksomhederne nu kan tage stikprøver af usorterede muslingefangster efter transport frem for at skulle sortere hele fangsten. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og det er positivt, at der omsider er fundet en mere praktisk løsning for erhvervet.
Men hvad var svaret egentlig fra kommissionen?
Kommissionen oplyser, at Danmark kan anvende den udvidede kontrolplan frem til den 10. januar 2027. Derefter skal Danmark ansøge om en ny kontrolplan efter de nye EU-regler.
Det betyder, at vi ganske vist har fået fiskeriet videre, men ikke har løst det grundlæggende problem. Vi har fået en midlertidig ordning, og bagefter begynder endnu en ansøgnings- og godkendelsesproces.
For det er jo ikke kun de næste to måneder, der er problemet. Hvad sker der, når den næste kontrolplan skal godkendes eller erstattes? Skal virksomhederne så igen leve med usikkerhed, mens myndighederne finder ud af, hvilke papirer der skal udfyldes, og hvilke godkendelser der skal indhentes?
Det er ikke en måde at drive erhvervspolitik på.
Hvem har lyst til at investere i en virksomhed, skabe nye arbejdspladser eller udvide sin produktion, hvis grundlaget for ens forretning hele tiden afhænger af midlertidige kontrolplaner og nye godkendelser? Hvem tør sætte millioner på spil, ansætte medarbejdere og bygge en fremtid op, når man ikke kan være sikker på, hvilke regler der gælder om få måneder eller et år?
Det er sådan, man kvæler et erhverv. Ikke nødvendigvis med et direkte forbud, men med så meget bureaukrati og usikkerhed, at ingen længere tør satse på fremtiden.
Det er særligt alvorligt i vores landdistrikter. Omkring Limfjorden er muslingeindustrien ikke bare nogle få fiskerbåde og fabrikker. Den er en vigtig del af det lokale erhvervsliv. Den skaber arbejdspladser og holder liv i lokalsamfund, hvor der ikke står andre virksomheder klar til at overtage, hvis de eksisterende må lukke.
Danmark og Nordjylland har nogle helt særlige muligheder for at udvikle et stærkt muslinge- og skaldyrserhverv. Vi har farvandene, kompetencerne, virksomhederne og menneskerne, der gennem generationer har bygget en industri op. Det er muligheder, vi burde udnytte og udvikle. Ikke sætte over styr med bureaukratiske benspænd.
Derfor skal vi ikke bare bede om endnu en midlertidig kontrolplan. Vi skal have en permanent og holdbar løsning. Europa-Kommissionen må tage ansvar for et regelsæt, der giver virksomhederne stabile rammer at drive forretning under. Det kan ikke være rigtigt, at danske fiskere og virksomheder igen og igen skal være afhængige af nye ansøgninger og godkendelser for at kunne passe deres arbejde. Den danske regering skal samtidig lægge det nødvendige pres på Kommissionen for at få en løsning, der holder.
Vi skal ikke acceptere, at en industri, som generationer har bygget op, bliver kvalt i regler og usikkerhed. EU skal gøre det lettere at drive virksomhed, ikke sværere. Vores fiskere skal have lov til at fiske, vores virksomheder skal have lov til at producere, og vores lokalsamfund skal have mulighed for at vokse.