Ministerbesøg i Gilleleje

Gillleje Fiskeriforening, fiskeauktionen og Fiskernes Filetfabrik får torsdag besøg af fiskeriminister Mogens Jensen
af Claus Kirkegaard
24 Sep 2019

Fiskeriminister Mogens Jensen besøger torsdag den 26. september fra kl. 9-10 Gilleleje til en rundvisning på havnen samt en snak med en skipper og et efterfølgende besøg på Fiskernes Filetfabrik.

Ministeren vil tale med de lokale fiskere samt Gilleleje Fiskeriforening, auktionsmesteren fra Gilleleje Fiskeauktion og repræsentanter fra kommunen for at høre deres input forud for kvoteforhandlingerne i EU til oktober.

Det er EU-Kommissionens lave kvoteforslag til næste års kvoter for især sild og torsk, der ligger til grund for ministerens besøg i Gilleleje. Udsigten til lave kvoter har nemlig stor betydning for både fiskere i området samt for Fiskernes Filetfabrik.

Du kan se EU-Kommissionens forslag til kvoter for Østersøen 2020 her.

Formiddagens program:

9.00- 9.30. Rundvisning på havnen og besøg på en kutter/tale med en skipper.

9.30-10.00. Rundvisning på filetfabrikken v. Benny Christensen.

Flere Nyheder