– Det bliver ikke meget bedre

Forrygende start på tobisfiskeriet. De første fangster er i hus

1. april er for mange fiskere en sand festdag! Utålmodigt har de ventet på kajen, men så går det løs. Tobissæsonen er over os, og jagten på de små industrifisk er i gang. 

Og 2020 er ingen undtagelse. Her kommer tobissæsonen som et lyspunkt i en svær tid, hvor fiskeriet er stærkt påvirket af corona-krisen. Heldigvis så har tobisfiskeriet fra start lovet godt. God rådgivning, fine kvoter, og nu er de første fangster også i hus. Bl.a. i Hanstholm har flere fiskere været inde med tobis. 

Fantastisk fiskeri

S 47 Lasse er et af de fartøjer, der har været på tobisfiskeri. 

Skipper Poul Mogensen fyldte skibet med 100 tons på 10 timer 30 sømil SV for Hanstholm. Bare 2 slæb skulle der til. Det var et fantastisk fiskeri tæt ved land.

– Det kan ikke blive meget bedre, siger den glade skipper, der holder posen med “kontrol-tobis”, efter skibet er tømt. 

 

Egentlig skulle vi fiske hummer

Også Anders Hyre Corell (foto) og broderen, Henrik Bloch, har fanget tobis. De har været ude med deres fartøj HM 281 Mercy – deres drømmeskib, som de købte i starten af januar. 

De havde planlagt året efter at fange hummere. Men den lave uge-ration på jomfruhummer fik de to brødre til at skifte om til rationsfiskeri efter tobis. Det har de ikke fortrudt, og de håber nu, at deres tobissæson kan vare 5-6 uger. 

De ankom i søndags med fyldt skib, og den første last på 50 tons. Til to kroner kiloet er det noget vigtigt fiskeri for de to brødre, så der kan laves god indtjening, når man netop er startet som skibsejere. 

Ulovlige tejner bjærget ved Anholt

I sidste uge fandt en patrulje fra Fiskeristyrelsen en masse efterladte tejner med døde dyr i

Ulovlige tejner bjærget ved Anholt

I sidste uge fandt en patrulje fra Fiskeristyrelsen en masse efterladte tejner med døde dyr...