Nye rationer for jomfruhummerfiskeriet i uge 17

Læs Danmarks Fiskeriforenings seneste anbefalinger for jomfruhummerfiskeriet – nu med en ny kategori

Som følge af corona-krisen har et enigt forretningsudvalg i Danmarks Fiskeriforening fulgt en indstilling fra jomfruhummerudvalget om et begrænset fiskeri af jomfruhummer i uge 17.

Det betyder, at det fra mandag 20. april 2020 kl. 00:01 til søndag 26. april 2020 kl. 23.59 anbefales at lande følgende rationer:

Fartøjer under 12 m:

  • 500 kg store jomfruhummere 
  • 150 kg små jomfruhummere  

Fartøjer over 12 m og under 19 m:

  • 750 kg store jomfruhummere 
  • 225 kg små jomfruhummere

Fartøjer over 19 m:

  • 1.000 kg store jomfruhummere 
  • 300 kg små jomfruhummere

Bemærk, at der i forhold til tidligere udmeldinger nu er tre kategorier. På baggrund af en analyse af landinger i 2019 og 2020 har jomfruhummerudvalget nemlig foreslået en ny længdekategori over 19 m for at få en bedre fordeling af rationer i forhold til det fiskeri, der har været i 2019 og 2020.

Rationerne gælder for alle, og det er fortsat op til fiskerne selv at planlægge og udføre fiskeriet.

Der henvises til vejledninger vedr. fiskedage, kvalitet og spredning af landinger, som fremgår af tidligere anbefalinger af rationer.

Jomfruhummerudvalget træder sammen igen onsdag 22. april 2020 for at komme med en indstilling til Danmarks Fiskeriforening om fiskeriet i uge 18. 

Svend-Erik Andersen: CO2-afgiften kan kvæle dansk fiskeri

Mens produktionen af nye grønne brændstoffer bliver udskudt igen og igen, vil CO2-afgiften gøre 45 procent af dansk fiskeri ulønsomt

Svend-Erik Andersen: CO2-afgiften kan kvæle dansk fiskeri

Mens produktionen af nye grønne brændstoffer bliver udskudt igen og igen, vil CO2-afgiften gøre 45...