Tror I virkelig, at fiskerne har så stor effekt på torsken?

Læsø-fisker Thomas Christiansen i opråb til ministeren. Fiskerne er torskens mindste problem - og kameraovervågning løser det på ingen måde

Det regner mere – det er klimaforandringer. Blomster springer før ud – det er klimaforandringer. Der er kommet nyt arter – også klimaforandringer. Der er færre torsk – det er fiskernes skyld!

Sådan indledte Læsø-fisker Thomas Christiansen sit indlæg til medlemsmødet i Aalborg om kamera – og de kloge ord har nu også ramt Jyllands-Posten. Læs indlægget her

– Jeg forstår det ikke. Når der sker ændringer i naturen, så lyder det altid, at det er på grund af klimaforandringer. Men ikke når det kommer til torsken. Er der virkelig nogen med almindelige sund fornuft og viden om, hvor få vi er, der tror, at vi har en indflydelse på torskebestanden. Al menneskelig aktivitet påvirker naturen, men at fiskerne skulle påvirke torskebestanden, det er simpelthen naivt, siger Thomas Christiansen.

Så nytter økologi ikke

Selv hvis man skyder højt, så vil der på en voldsom dag max være 250 fiskere og omkring 100 fartøjer i Kattegat. Et areal, som blot er 1/3-del så stort som Sjælland, hvor der til sammenligning bor 2,6. mio. mennesker, påpeger fiskeren:

– De påvirker også naturen. Veje, huse, togskinner, marker, der bliver pløjet, og lastbiler og biler sviner – også mere, end de kan holde rent. Rensningsanlæggene kan ikke følge med, så spildevand løber ud i havet med medicinrester, pesticider og tungmetaller. Alene fra Københavns Kommune løber der ca. 4,5 mio. kubikmeter ud om året, hvilket vil sige 21 fulde tankbillæs i timen! Så hjælper det ikke, at københavnerne spiser økologisk. Derudover sejler 100 vis af fragtskibe i vores farvande, og det er ikke kun natpotten, de tømmer.

– Skulle alt dette ikke have indflydelse på havmiljøet. Er kameraovervågning ikke bare et vattet forsøg på at vise handlekraft, når man ikke tør tage fat der, hvor den reelle påvirkning sker? spørger fiskeren. 

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...