Jurist Birgitte Kofod Olsen, partner, ph.d., Carve Consulting

Jeg er rystet!

I det øjeblik Birgitte Kofod Olsen læste bekendtgørelsen om kameraovervågning i Kattegat, gik det op for hende, at bekendtgørelsen sætter nye standarder for, hvilken beskyttelse vi danskere har, når det handler om kameraovervågning.
For sagen, hvor 14 fiskere, er blevet udpeget til at skulle have monteret kamera på deres fiskekutter i Kattegat, er ikke alene ubehagelig for fiskerne, den skaber også grundlag for, at andre erhverv i fremtiden også kan kontrolleres via statslig kamera- overvågning.

- Man kommer med denne sag til at etablere en ny standard for, hvornår staten kan bruge sin tilsynsforpligtelse til at indføre kameraovervågning på arbejdspladser, fortæller Birgitte Kofod Olsen, der er uddannet jurist og har været aktiv indenfor debatten om privatliv og beskyttelse af persondata i Danmark.

Birgitte Kofod Olsen har udarbejdet den juridiske rapport om kameraovervågningen i Kattegat for Danmarks Fiskeriforening. Og hun undrer sig særligt over, at fiskerne tilsyneladende ikke længere får den samme form for beskyttelse, som resten af den danske befolkning.

- I denne sag er det bekymrende, at man har begrænset beskyttelsen af fiskerne med henblik på, at staten til enhver tid kan logge ind og kontrollere, hvad der sker ombord hele døgnet. Derudover har man yderligere givet staten lov til, at data må videregives til andre myndigheder og forskningsinstitutioner uden at præcisere formålet. Det er ikke set før, og jeg kan ikke komme i tanke om, at jeg nogensinde har set en sag, der minder om det her, i de 26 år jeg har arbejdet med menneskerettigheder og brugen af ny teknologi. Jeg må indrømme, at jeg er lidt rystet over den proces, som ordningen er blevet gennemført under, og de manglende overvejelser om fiskernes grundrettigheder hos myndighederne.

Birgitte Kofod Olsen hæfter sig yderligere ved, at der ikke er opstillet kriterier for, hvad der skal filmes, eller hvor meget af materialet der skal overføres til fiskeristyrelsen. For i henhold til databeskyttelsesretten skal man ved kameraovervågning overholde kravet om dataminimering.

- Det her krænker min opfattelse af, at der er tilstrækkelige retsgarantier, der kan beskytte fiskerne mod vilkårlig brug af optagelserne, og jeg finder det bekymrende, at man udarbejder et stykke lovgivning, som er så mangelfuldt og på et så uoplyst grundlag. Her henviser jeg til, at man ikke har været inde og vurdere, hvordan det påvirker fiskernes arbejdsmiljø, deres ret til privatlivsbeskyttelse og persondatabeskyttelse. Det er fint med en kontrolordning - og der skal være mulighed for at kontrollere, at regler overholdes, men det skal ske med respekt for menneskers rettigheder. Det mener jeg ikke er sket i dette tilfælde!

Kasper Skov-Mikkelsen, Direktør for SikkerhedsBranchen og cand. jur., LL.M,

Bekendtgørelsen tilsidesætter de eksisterende regler

Forestil dig at staten banker på din dør med et kamera - som de mod dit ønske vil tvinge dig til at installere på din ejendom. Tanken i sig selv er grænseoverskridende, men forestil dig så at denne overvågning ikke er omfattet af de samme love, som ellers gælder for overvågning i vores samfund. Og forestil dig så yderligere, at du efterfølgende står tilbage med regningen for vedligehold, drift og behandling af data. Det er en absurd tanke - men ikke desto mindre er det den virkelighed, 14 fiskere i Kattegat kan se frem til.

- Det er svært at beslutte, om man skal grine eller græde! Således beskriver Kasper Skov-Mikkelsen der er direktør for SikkerhedsBranchen og cand. jur., LL.M, bekendtgørelsen om elektronisk monitorering i Kattegat. For med bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. juli 2020, fremgår det, at staten ikke er forpligtet til at følge loven om
tv-overvågning, GDPR eller straffeloven, når de ønsker at kontrollere fiskerierhvervet med kamera. Ministeriet har lavet en ny bekendtgørelse - og ifølge de nye regler, er det nu helt lovligt for staten at påtvinge fiskerne en kameraovervågning, der ikke overholder de regler, der hidtil har været gældende på området.

- Jeg må sige, at vi som brancheforening er forbavsede. For os at se er det her et helt usædvanligt indgreb i ejendoms- retten og retten til at drive erhverv. Proportionaliteten i det man ønsker at kontrollere, sammenholdt med de midler man bruger til det, er uden sammenligning med noget, vi nogensinde har set før. Og når der i argumenterne for overvågningen henvises til, at andre erhverv også er underlagt overvågning, så vil jeg gerne understrege, at det ikke kan sammenlignes med det, der beskrives i denne bekendtgørelse, fortæller Kasper Skov-Mikkelsen og uddyber:
- Under normal kameraovervågning er der helt klare beskrivelser for hvad man må og ikke må. De beskrivelser følger loven om tv-overvågning, persondataforordningen og straffeloven. Den overvågning, der er beskrevet i bekendtgørelsen, følger ingenting! Ikke engang i en bank, der udsættes for røveri, har politiet tilladelse til at gå ind og se overvågningsbilleder i realtid. Det her virker ude af proportioner, og det nærmeste jeg kan komme på lignende overvågningsforhold, er den overvågning der sker i fængsler.