Dansk fiskeri er fuld af kællinger – med god grund

Er det ikke på tide at hylde fiskerne for deres arbejde, frem for at udskamme dem og bruge dem som prøvekaniner?

– Da jeg startede med at arbejde i Danmarks Fiskeriforening, fik jeg som noget af det første at vide, at der er for få kvinter i fiskeriet. Men mange kællinger!
Og i dag må jeg nok give folk lidt ret i det og konstatere, at jeg selv er lidt af en kælling – til gengæld er der aldrig kø ved dametoilettet.  

Det, der virkelig kan få kællingen frem i mig, er måden fiskeri og bæredygtighed omtales på i medierne. Der er mange, der har en mening om, hvordan dansk fiskeri burde være, og mange, der føler et eller andet. Hvis vi tager alle følelserne ud af diskussionen, så er fiskeri et fødevareerhverv, der udnytter en naturlig ressource, og lige meget hvilket fiskeri man driver, så påvirker det økosystemet på en eller anden måde – ligesom alle andre former for fødevareproduktion. Men diskussionen om bæredygtighed i fiskeriet bliver ofte meget forsimplet og sort/hvid, hvilket man ikke just kan sige, naturen er.

Ta’ for eksempel diskussionen om bundtrawl. Det er der mange, der ikke kan eller ønsker at forene med bæredygtighed. Det skal død og pine bare reduceres. Hvis vi nu sagde ”Jamen, det er da fint”, så mangler jeg bare lidt et bud på, hvorfor det gør os mere bæredygtige. Altså en diskussion af, hvad vi så ønsker!

Faktum er, at vi ikke kan fiske alle danske kvoter kystnært og med garn.

Fisk er rykket længere fra land eller forsvundet i områder pga. f.eks. sæler, større næringsload fra land, iltsvind, ændringer i temperaturer og andre aktiviteter til havs. Så ønsker man at opgive disse kvoter? Ønsker man at lukke områder for bundtrawling i håbet om at få et økosystem tilbage, som det var for 50 år siden? Eller hvad er ønskescenariet?

Med alle de ændringer, som danske farvande har gennemgået, så er det utopi at tro, at man får det havmiljø tilbage, der var for 100 år siden. Når man lukker områder, hvor fiskeriet har foregået i årtier med bundtrawling, så presser man reelt fiskeriet ud i nye områder, der har været mindre påvirket, eller måske aldrig har været påvirket, og hvor der evt. er mere af den ’oprindelige’ biodiversitet. Desuden risikerer man, at fiskeriet påvirker et langt større område for at fange de fisk, som de har kvoter til, og herved også kan få en større CO2-udledning. Er det ønskeligt i disse klimatider? Eller skal vi opgive vores kvoter og importere fisk fra fx Asien? Tror vi på, at de fiskerier er bedre moniterede og kontrollerede end vores egne? At der her fastsættes kvoter ud fra en årlig biologisk rådgivning? Eller skal vi bare helt stoppe med at spise fisk? Og alle andre former for kød? Droppe de dyrkede afgrøder, og kun spise tilfældig nedfaldsfrugt?

Nu bliver jeg vist for kællingeagtigt, men det er da trist, at vi er kommet dertil, hvor nogle mener, at det vigtigste vi kan gøre for vores havmiljø, er at forbyde bundtrawl og udskamme danske fiskere.

Jeg har sådan set stor respekt for andre organisationers og politikeres holdning til, hvad et bæredygtigt fiskeri er, men jeg synes, det er for let at have en holdning helt gratis uden at overveje bare to af spørgsmålene ovenfor. Det er uambitiøst, og gør mig lidt ked af det på havmiljøets vegne, når diskussionen lader til at handle mere om at høste clicks og likes fremfor at belyse de konkrete udfordringer, som det danske havmiljø og fiskeri står overfor, og så komme med konkrete løsninger herpå.

Så jeg kan derfor egentlig godt forstå, at dansk fiskeri er fuld af kællinger, for fiskerne finder sig i meget, når de gang på gang skal være prøvekaniner for den seneste symbolpolitik. Og selvfølgelig er der altid en kælling i flokken, der er lidt vredere eller føler sig lidt mere uretfærdig behandlet end andre (afhængig af situationen er det nogle gange mig selv), men generelt er fiskerne konstruktive og løsningsorienteret, når de bliver stillet overfor en udfordring.

Fiskerne brænder om nogen for at holde liv i dansk erhvervsfiskeri – og man kan altså kun holde liv i det brede danske fiskeri, hvis det er bæredygtigt for det danske havmiljø og for både store og små kællinger.