En fjer, der blev til rigtig mange småtorsk og et kamera

Påstande om store problemer med overholdelse af landingspligt, som kræver kameraovervågning, holder ikke! Tallene bliver fordrejet

Fiskerne får skudt i skoen, at de kaster den ene lille torsk efter den anden udover rælingen. Især i Kattegat, hvor problemerne med overholdelse af landingspligten ligefrem er så store, at det er nødvendigt med kameraovervågning. Men holder det?

Nej, bestemt ikke – tallene fra Fiskeristyrelsen og DTU Aqua, som danner grundlag for udmeldingerne og politiske kamerakrav, giver nemlig et helt andet billede, når man først går i gang med at granske dem, og det er Danmarks Fiskeriforening ikke blege for.

– Vi undrer os meget over regnestykket, for det svarer ikke til den hverdag, som fiskerne oplever. Vi har derfor set nærmere på talmaterialet, og vores konklusion er ganske simpelt, at der ikke er et datagrundlag for udmeldingerne, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening:

– Fra de forskellige kontroller og observatørture kan vi se, at der er meget små mængder af undermålstorsk. Det drejer sig i snit om ca. 1 kg pr. træk. At påstå, at der er store problemer og på den baggrund kræve kameraovervågning, er helt hen i vejret!

 

Procenter frem for kg

Men lad os lige skrue lidt tilbage i tiden. Ved medlemsmødet om kamera i Aalborg den 31. januar 2020 fremførte fiskeriministeren, at der var store problemer med overholdelse af landingspligten for torsk i Kattegat. Fiskeristyrelsen og DTU Aqua kunne konkludere store procenter af undermålsfisk, hvilket ikke var tilfældet, når de kiggede i fiskernes logbøger. En embedsmand fremførte, at omfanget af udsmid var 7 gange større, end hvad der fremgik af fiskernes logbøger. I et notat fra Fiskeristyrelsen er det anført, at der i 2019 var 25 procent BMS-torsk – fisk under målet, som altså skal bringes i land jf. landingspligten – ved deres Last Haul-kontroller i Kattegat.

Disse påstande kan fiskerne ikke genkende, og de sagde allerede på medlemsmødet, at man skulle kigge på mængderne og ikke procenterne.

– Der er ikke et ord om kg, hvilket virker meget besynderligt. For procent alene giver ikke et retvisende billede, og siger ikke ret meget om problemet omfang, påpeger Jacob Handrup, rådgiver i landingspligt hos Danmarks Fiskeriforening

 

1 kg torsk pr. slæb

Så lad os kigge på de faktiske tal.

Fiskeristyrelsen foretog 38 kontroller i Kattegat i 2019. Her var der i snit 4,3 kg torsk pr. træk, hvoraf 1,1 kg var BMS-fisk. I 11 af de kontrollerede fangstrejser blev der sådan set slet ikke fanget nogle torsk. Ifølge DTU Aquas data fra 103 ture i 2019 blev der i snit fanget 2,9 kg torsk pr. træk, heraf var 0,9 kg BMS-fisk.

Det vil altså sige meget små mængder. Insisterer man på procenter, så er det helt korrekt, at de ligger højt. Ifølge DTU Aqua tal udgør BMS-torsk 32 procent af torskefangsten, mens Fiskeristyrelsen giver 25 procent.

Men høj eller ej, så er det fortsat yderst små mængder af torsk, som tilmed ikke kommer i nærheden af at opbruge kvoten for 2019. I 2019 var der 14702 træk med trawl eller vod og 252 træk med garn, og hvis man antager, at de alle havde 1 kg, som både DTU Aqua og Fiskeristyrelsens kontrol viser, så er der tale om 15 tons BMS-torsk og 4 procent af torskekvoten.

 

Logobogen dur ikke

Derudover sammenligner Fiskeristyrelsen procentsatsen med, hvor meget fiskerne selv fører i deres logbøger. Her er der stor forskel, hvilket får styrelsen til at konkludere, at det tyder på, at der ”sker udsmid af arter, der rettelig burde landes og afskrives kvoten”.

Men det er der en god grund til.

– Du kan ikke sammenligne logbøger og kontrollen. Fiskerne fører først fisk i logbogen, når der er over 50 kg på fangstrejsen, og det er der sjældent, siger Jacob Handrup.

Ud af Fiskeristyrelsen 38 træk, var der kun et eksempel på dette. Så det er ikke korrekt at vurdere, om man overholder reglerne alene ud fra logbogsdata.

 

Kamera?

Med andre ord, hvor er den saglige begrundelse for problemet og for kamera? Ministeren er ellers mere end klar, og Fiskeristyrelsen vurderer på baggrund af uoverensstemmelse mellem procenter og logbøger, at der synes at være ”et reelt grundlag for indførelsen af andre kontrolformer, der kan sikre bedre håndhævelse og kontrol af landingspligten.”

– Når de faktiske tal viser, at der i snit er tale om 1 kg pr. træk, så er kameraovervågning at skyde gråspurve med kanoner, siger Jacob Handrup og tilføjer, at kamerakontrol ikke er garanti for gode resultater, men i stedet kan være spild af tid og ressourcer.

For kan kontrollen overhovedet få øje på de små torsk på optagelserne? Og hvad vil det ikke koste af ressourcer at gennemtrawle time efter time for at spotte 1, 2 måske 3 småtorsk på dækket.

Danmarks Fiskeriforening har kontaktet Miljø- og Fødevareudvalget og påpeget den problematiske brug af data.