Kystfiskerordning: Hvor holder fiskerne til?

Fiskerne flygter fra kystfiskerordningen, og der er store geografiske forskelle på, hvilke steder som nyder godt af den nye ordning

Den nye kystfiskerordning er i frit fald. Færre fiskere har lyst til at være med, og geografisk er der store forskelle på, hvor godt og hvordan den rammer. 

– Det er en skam. Ideen om at give kystfiskeriet en håndsrækning er god og vigtig for at bevare livet i de små havne. Med kystfiskerordningen er ude af trit med virkeligheden og udelukkende interessant for en lille skare af fiskere. Gavner det virkelig kystfiskeriet?, spøger Allan Buch, formand for Udvlaget for Kystnært Fiskeri, Danmarks Fiskeriforening.  

Antallet af fartøjer i kystfiskerordningen er faldet fra 267 fartøjer i 2018 til 200 i 2020. Det er den åbne del, som bløder fra 196 fartøjer i 2018, 195 fartøjer i 2019 til 129 fartøjer i 2020. I den lukkede er der 71 fartøjer, og det har der været gennem alle årene. Der er ikke sket en stigning her, og ej heller, hvis man ser på dem, der fisker med de såkaldte skånsomme redskaber, selvom politikerne præmierer med ekstra fisk.

– Det er tydeligt, at de har udhulet den åbne ordning. Der er ingen fisk at komme efter, og derfor vil fiskerne ikke længere være med. Så kan det godt være, at der er kommet flere fisk i den lukkede, men det får bare ikke fiskerne til at hoppe derover, påpeger Allan Buch.

De fiskere, der er med i den lukkede og fisker med de udvalgte redskaber, er centreret i bestemte områder, bl.a. Thorup Strand og i mange sjællandske havne. Bedøm selv på kortene her. 

 

 

 

 

Makrelaftale: Færøerne får øget adgang til britisk og norsk farvand

Den nye aftale indebærer en reduktion af den færøske andel fra 12,6 procent til 12,0 procent af den maksimalt tilladte fangst

Makrelaftale: Færøerne får øget adgang til britisk og norsk farvand

Den nye aftale indebærer en reduktion af den færøske andel fra 12,6 procent til 12,0...