Mulighed for tilskud og kompensation i corona-krisen

Muligt for danske fiskere at søge om tilskud til eks. renteudgifter samt kompensation for faldende omsætning

Fiskeriet er, som andre erhverv, hårdt ramt af Corona-krisen. Eksportmarkederne er nærmest gået helt i stå, hvilket har medført, at afregningspriserne for fisk er faldende. Det er især de lidt dyrere fisk og skaldyr, som havtaske, jomfruhummer, pighvar og tunge, der er hårdt ramt.

Danmarks Fiskeriforening PO følger udviklingen nøje og bifalder de tiltag, som Regeringen kommer med for at afbøde konsekvenserne af den igangværende krise.

– Det er positivt, at Regeringen tilgodeser erhvervslivet, så vi kan komme så godt igennem krisen som overhovedet muligt. Det er især positivt, at der nu er åbnet op for, at der kan søges om tilskud til renteudgifterne. Det er noget, vi i fiskeriet har efterspurgt, så det er godt at se, at der er blevet lyttet til os, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

For at komme i betragtning til at søge om tilskud til renteudgifter og andre faste udgifter, skal virksomhedens omsætning falde med 40 procent i en 3-måneders periode fra 9. marts til 9. juni i år. Tilskuddets størrelse afhænger af, hvor stor omsætningsnedgangen er i perioden.

Læs mere om de af regeringens tiltag, der er mest relevant for fiskeriet her

 

Relevant for fiskeriet

Regeringen har derudover fremlagt en række hjælpepakker den seneste uge, der skal være med til at bære erhvervslivet gennem krisen. Revisionsfirmaet BDO har kigget på de tiltag, der er mest relevante for fiskeriet.

De vigtigste tilskudsmuligheder for fiskeriet er:

  • Kompensation for fald i omsætningen, hvor er er mulighed for at få kompensation for fald i omsætningen, hvis der har været et fald på mindst 30%, og
  • Tilskud til dækning for faste udgifter, hvor der er mulighed for at få tilskud til dækning af udgifter til fx husleje, renteudgifter og leasingydelser. For at få tilskud til faste udgifter skal virksomhedens omsætning være faldet med mindst 40 %.

– Det forventes, at der bliver åbnet for ansøgninger hurtigst muligt, efter loven er vedtaget. I bedste fald vil det være i slutningen af uge 13. I den forbindelse vil jeg anbefale fiskerne, at de følger med på virksomhedsguiden.dk, lyder det fra Allan Andersen, statsautoriseret revisor og senior partner i revisionsfirmaet BDO.

Af andre tiltag, der er til gavn for fiskeriet kan nævnes arbejdsgivernes mulighed for at få forlænget fristen for indbetaling af A-skat og AM-bidrag, lige som fristen for betaling af moms bliver forlænget.

 Derudover bliver rammerne for statsgaranterede låneordninger forhøjet. For mindre og mellemstore virksomheder bliver der afsat en ramme, der vil facilitere samlede udlån i størrelsesorden 25 mia. kr.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...