28. september gik tidligere formand for Esbjerg Fiskeriforening Verner Christensen bort. 

Vi bringer derfor disse mindeord, som er skrevet af formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen.  

Æret være Verners minde!

Mindeord: Verner Christensen

Den mangeårige formand for Esbjerg Fiskeriforening Verner Martinus Christensen er ikke længere iblandt os. Han døde pludseligt 28. september 2020, 86 år gammel.

Verner kom til Esbjerg fra Tornby ved Hirtshals, derfor var han i de fleste kredse mere kendt under navnet Verner Tornby. Verners fartøjer var opkaldt efter fruen, Jonna, og hed derfor Jonna Tornby. 

Verner kom fra små kår – en søskendeflok på 11 på en lille landejendom med mager agerjord og klitjord. Allerede som 14-årig fik han med forældrenes underskrift søfartsbog og fik med storebroderens hjælp hyre på en fiskekutter i Esbjerg.

Esbjerg var stedet at komme for et ungt menneske, som ville noget i dansk fiskeri. Inden Verner etablerede sig med eget fartøj, havde han hyre i handelsflåden, men allerede tidligt fik han foden på eget dæk, hvilket var afsættet til at blive en af pionererne i det danske fiskeri til fiskemel og -olie, industrifiskeriet.

Verner var en fantastisk dygtig fisker. Når alle vi andre fiskere mente, at nu var tobissæsonen ovre, fordi fangsterne blev for små, så skulle Verner lige lave en rejse mere og fylde skibet op, så han kunne vise drengene, hvordan man fisker.

Verner var sej. Jonna sagde engang: ”Verner er fra den tid, hvor der var jernmænd på træskibe, nu er det omvendt!”. Han skriver et sted i sine erindringer, der udkom i 2019: ”Nogle gange rullede det godt, og mange fiskere var også søsyge, men arbejdet skulle jo passes”.

Som så mange andre dygtige fiskere blev Verner trukket ind i organisationsarbejdet. Først som næstformand i Esbjerg Fiskeriforening, fordi Kent Kirk skulle passe det politiske arbejde i København og Bruxelles, men siden som formand for foreningen – og det var vel at mærke Danmarks største fiskeriforening med 600 fartøjer og 2000 medlemmer. Verner betingede sig i hele sit organisatoriske virke, at han kunne blive ved med at tage ud at fiske – og han gjorde det!
Den ene organisationspost trak den næste med sig. Verner gik stærkt ind for sammenlægningen af fiskeriorganisationerne til Danmarks Fiskeriforening, og han var i en årrække næstformand og sørgede med sin indgående viden om konsumfiskeri, industrifiskeri og pelagisk fiskeri for, at den sammensluttede forening kunne fungere til gavn for alle danske fiskere.

Af andre tillidsposter skal fremhæves Fiskeri- og Søfartsmuseet, Marineforeningen, Seniorklubben i Esbjerg, Indkøbsforeningen, Fiskemelsfabrikken og Fiskeribanken, mange af stederne som formand for bestyrelsen.
Verner og Jonna ydede en kæmpeindsats også i Lions Club gennem mange år. I det hele taget bar deres liv og virke præg af stor social forståelse. Således tog de også børn fra vanskeligt stillede miljøer hjem til sig i perioder, så de kunne finde sig til rette.
Verner var medlem af Venstre og havde mange gode forbindelser i partiet. Det forhindrede ham imidlertid ikke i at være uformel rådgiver for flere socialdemokratiske fiskeriministre, når det var sådan nogen, der sad på taburetten. For Verner var det vigtigere at få fremmet den rigtige fiskeripolitik, end hvilket parti, der sad i regering.

Verner ville ikke have været Verner uden Jonna ved sin side gennem mere end 60 år. Hun styrede hjemmet og familien og bakkede Verner op livet igennem.

Vore tanker går derfor til Jonna, til børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Familien har mistet deres familiefar. Vi andre har mistet en fantastisk ven, en fantastisk kollega og en fantastisk fisker.