Den almindelige tun, bedre kendt som blåfinnet tun, er over de seneste år blevet en tilbagevendende gæst i de danske farvande i august-september. Danmark har byttet sig til fem ton tunkvote i 2021, og kvoten stilles til rådighed for de danske lystfiskere.
Lystfiskere kan i perioden 17.-25. august 2021 ansøge Fiskerstyrelsen om tilladelse til at fiske én tun pr. båd og mandskab. Fiskeriet gennemføres fra 6.-20. september 2021. Der vil som udgangspunkt være 15 tilladelser at ansøge om. Læs mere om mulighederne for at ansøge i nyhedsbrevet fra Fiskeristyrelsen herunder.