EU’s fiskeriministre er i dag nået til enighed om fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for 2022. Ministeren siger, aftalen fortrinsvis består af syrlige bolsjer, og den holdning deles til fulde i Danmarks Fiskeriforening.
– Dagens aftale gør ikke tingene lettere for de danske fiskere. Vi kæmper med efterdønningerne af brexit, som stadig påfører dansk fiskeri store omkostninger. Det ændrer den her aftale ikke ved. Dansk fiskeri er udfordret, og vi opfordrer til tæt dialog og samarbejde med fiskerierhvervet sådan, at vi kan sikre, at der er en fremtid for fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Store bekymringer for kystfiskeriet
Med aftalen følger en opstramning i forhold til ålefiskeriet. Der ser man på med stor bekymring i Danmarks Fiskeriforening, da det kan få store negative konsekvenser for kystfiskeriet og for de små kystfiskersamfund.
– Ålefiskeriet er en del af dansk kulturhistorie. Det er grundlaget for mange af vores kystnære bundgarnsfiskere, som har fisket på samme skånsomme måde i generationer og i årevis arbejdet stenhårdt på en genopretning af bestanden af ål. Det er synd og skam, hvis det bliver skyllet ud med badevandet. Derfor opfordrer jeg ministeren til at gå den ekstra mil og fortsætte kampen for ålefiskeriet. Vi sætter pris på, at ministeren har afgivet en erklæring, hvor han understreger urimeligheden i, at det er Danmark, der skal gøre alt arbejdet for ålebestanden. For det er urimeligt, når de danske fiskere har fulgt den danske åleforvaltningsplan til punkt og prikke, siger Svend-Erik Andersen.
Brexit-regningen vokser
I fredags faldt fiskeriaftalen mellem EU og Norge for 2022 på plads, og desværre med det resultat, at EU ikke kan få de samme fiskerimuligheder i norsk farvand i Nordsøen, da EU som følge af Brexit ikke har så mange fisk at forhandle med Norge med. I Danmarks Fiskeriforening har man gjort brættet op, og de danske fiskere står på den baggrund til at miste kvoteværdier for langt over 100 mio. kr. En ekstraregning som følge af Brexit. Alene for havtaske er værditabet på over 90 mio. kr. Det understreger behovet for, at Brexit-reserven hurtigt kommer i spil også for tabet fra norsk farvand som følge af Brexit.
– Det er vigtigt, at de danske fiskere bliver kompenseret for alle tab relateret til Brexit. Og gerne snart. Så det håber jeg, ministeren tager fat på nu, hvor han er hjemvendt fra Bruxelles. Det vil være en god julegave til de danske fiskere, der har været igennem det vel nok hårdeste år, jeg i mine 12 år som formand kan erindre, siger Svend-Erik Andersen.
Makrelkrig i forlænget spilletid
I forlængelse af Brexit har Irland forsøgt at gøre krav på 12.000 tons danske makrelkvoter. Denne konflikt fandt man ikke fællesfodfæste omkring, og sagen skal nu undersøges nærmere frem til 30. september 2022. I Danmarks Fiskeriforening er der ros til fiskeriminister Rasmus Prehn, som har kæmpet hårdt for, at makrelkvoten bliver på danske hænder.
– Ministeren har kæmpet for makrelkvoten, og det er godt. Problemstillingen viser den frustration, som Brexit også har skabt. Kvotefordelingen mellem EU-landene og den relative stabilitet skal forsvares. Makrellen er dansk, og det skal vi naturligvis stå fast på. Derfor skal ministeren fortsætte kampen, og vi håber, han beholder rustningen på og kæmper videre, siger Svend-Erik Andersen.
