– Jeg mener ikke, at det billede, der tegnes af fisk i den nye klimadatabase, er særligt hensigtsmæssigt eller helt retvisende. I bedste fald risikerer tallene at vildlede forbrugeren, og i værste fald er de usikre eller fejlbehæftede.
Sådan siger Troels Jacob Hegland, der er forsker på Aalborg Universitet og involveret i et forskningsprojekt om metoderne til beregning fiskens klimaaftryk. Som Danmarks Fiskeriforening er han er skeptisk over for Concitos klimadatabase af flere årsager. Det centrale problem er de antagelser, der danner grundlaget for beregningerne, og måden det hele præsenteres på.
– At man præsenterer tal med to decimaler som 9,87 for nu at tage torsken, det antyder over for forbrugeren, at det er utroligt præcise beregninger, der ligger til grund for de præsenterede tal for CO2 udledning. Men i virkeligheden skabes tallet 9,87 jo gennem antagelsen om, at efterspørgsel på vilde fisk i den sidste ende vil lede én-til-én til mere lakseproduktion, da forbrugerne ikke kan få flere torsk. Beregningen for laks er sikkert relativt præcis, men antagelsen om, at man kan sætte lighedstegn mellem efterspørgsel på torsk og øget lakseproduktion, kan der sættes spørgsmålstegn ved. Så helt grundlæggende er jeg bekymret for, om antagelserne er solide, og om man har den fornødne forståelse af markedet for og forvaltningen af fisk, siger Troels Jacob Hegland.
Concitos database og baggrundsrapport fortæller ikke noget om, hvordan eller hvorvidt de har efterprøvet deres antagelser. Har man spurgt forbrugerne, om de vil erstatte en vild fisk med opdrætslaks? Måske vil nogle vælge muslinger? Eller kylling? Eller bønner? I så fald skulle det medregnes og ikke udelukkende opdrætsfisk.
Derudover hæfter Troels Jacob Hegland sig ved, at tilgangen ikke just giver fiskeriet incitament til at bevæge sig i en mere grøn og klimavenlig retning.
– Om så fiskeren ror ud i en robåd, og fisker fisken med fiskestang, så ville det ikke nedbringe klimaaftrykket, fordi man hele tiden holder det op mod det klimaaftryk, som opdrættet fisk efterlader. Og det er ikke hensigtsmæssigt, konstaterer Troels Jacob Hegland, der derfor ikke mener, at Concitos tal for fisk var modne til at blive præsenteret for forbrugeren:
– Jeg kan godt forstå logikken bag tilgangen. Det er ikke forkert at prøve at se ting i en større sammenhæng; men det er svært stof, og jeg synes simpelthen slet ikke, at der er kigget grundigt nok på fiskeriet. De særlige forhold omkring fisk udfordrer klart tilgangen, og alene af den grund kunne man forvente en særlig forsigtighed på området – også i kommunikationen af tallene.
