GF Skagen: 2020 et udfordringernes år

Omkring 30 er med via pc til årets generalforsamling i Skagen Fiskeriforening

2020 blev på mange måder et udfordrende år. Corona-pandemi, kamera på fartøjer i Kattegat, nye vejeregler, yderligere krav til redskaber i Skagerrak for at beskytte torsken. Og Brexit ikke at forglemme.

– Ja – regler, krav og love som er blevet håndhævet med diktatorisk hånd, uden at skele til eller gøre sig tanke om, hvorvidt rammerne måske var så snævre, at det var umuligt at overholde dem. Sådan står der blandt andet i beretningen fra formanden for Skagen Fiskeriforening, John Jakobsen.

På grund af corona-situationen, så foregår generalforsamlingen elektronisk, og formanden har af den grund ikke læst beretningen op. Den er dog sendt ud til medlemmerne inden generalforsamlingen. Og beretningen blev godkendt uden bemærkninger på dagens generalforsamling.

Ny minister

Oveni alle udfordringerne for de danske fiskere blev 2020 også året, hvor der – endnu en gang – kom en ny minister på fiskeriområdet.

– Så fik vi også en ny minister, som følge af minksagen, hvor regeringen så selv snublede i lovgivning, så Mogens Jensen måtte trække sig – og Rasmus Prehn blev sat ind på den varme post. Velkommen til ham. Her kan man så kun håbe, at han vil være mere lydhør for, hvad erhvervet har at sige og tage fat på en oprydningsrunde i den regeljungle, som tynger os, skriver John Jakobsen i beretningen.

Fiskeri Tidende følger naturligvis op med mere fra generalforsamlingen i næste avis, der udkommer lørdag d. 27. februar 2020.

Husk – du kan også læse avisen elektronisk allerede fra torsdag d. 25. februar 2020.

 

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...