Placeringen af de lovpligtige Seltrapaneler i Kattegat driller fiskerne. Den forhindrer fiskerne i at fange store rødspætter og hummere. Til gengæld er panelet ikke mere selektivt over for små hummere og torsk, hvilket ellers var hele ideen, sammenlignet med hvis man placerede panelerne som reglerne foreskriver i Skagerrak, dvs. 4-7 meter fra bindestroppen. Sådan lyder fiskernes indvending – og nu bakker en ny rapport fra DTU Aqua op om netop den frustration.
Rapporten udkom i oktober og bygger på en række forsøgsfiskerier, der er udført i juni og september. Her testede DTU Aqua effekten af seltrapaneler, bl.a. hvordan placeringen af panelet påvirker redskabets evne til at sortere, så hummere bliver tilbageholdt i nettet, mens torsken kan forblive i vandet. Man har også testet brugen af seltrapanelet i kombination med andre redskaber. Forsøget er en del af Fast Track projektet, der gennem de seneste år har arbejdet med, at udvikle bedre og mere selektive redskaber til fiskeriet.
Problemet er, at ifølge lovgivningen skal seltrapanelet placeres 3-6 meter fra bindestroppen, når man fisker i Kattegat. Og den placering påvirker redskabets evne til at fiske effektivt. I rapporten fremgår det bl.a., at de seltrapaneler, der er lovlige at fiske med i Kattegat, selekterer store torsk fra, men også resulterer i et større tab af hummere, som er målarten for fiskeriet i Kattegat. Også andre vigtige arter for fiskerne i Kattegat, eksempelvis rødspætten bliver udelukket fra fangsten.
Til gengæld er der ikke nogen væsentlig forskel på mængden af små hummere og fisk, der fanges, sammenlignet med de seltrapaneler der er tilladt at benytte i Skagerrak. Og det betyder i praksis, at fiskerne skal fiske mere for at fange deres kvote.
– Ud fra vores resultater ser det ud til, at redskabet mister flere hummere, når seltrapanelet er placeret 3-6 m fra bindestroppen, end når panelet er placeret 4-7 meter fra bindestroppen. Resultaterne viser også, at der ikke er en signifikant forskel i mængden af små torsk, der fanges i nettet, når man sammenligner de to placeringer, fortæller Jordan P. Feekings, der er ansat hos DTU Aqua og har deltaget i forsøgsfiskeriet.
Der er altså opbakning til fiskernes sag i rapporten fra DTU. Seltrapanelets placering er en væsentlig faktor for, om fiskeren kan opnå et selektivt og målrettet fiskeri. Håbet hos fiskerne er derfor, at myndighederne vil lade sig overbevise af DTU’s rapport og tilrette lovgivningen, så det bliver tilladt at fiske med samme redskab i Kattegat, som det er tilladt at bruge i Skagerrak.
