Myte: Fiskerne overfisker og tømmer havet og danske farvande for fisk

Hvad er fup og hvad er fakta i debatten om overfiskeri i danske farvande - Vi kigger nærmere på myten om overfiskeri

Med jævne mellemrum sker det, at grønne organisationer nævner overfiskeri som en af grundene til, at der ikke findes fisk kystnært, eller at fiskebestande er forsvundet fra specifikke farvande. Det er også sket, at en minister eller to har givet overfiskeri skylden for, at en fiskebestand er i tilbagegang. Men fra et biologisk synspunkt er det helt malplaceret at bruge et ord som overfiskeri, når man taler om dansk fiskeri.

Lad os starte med at definere, hvad overfiskeri betyder i biologisk terminologi. Den biologiske definition af overfiskeri er, hvis du opfisker mere, end en bestand kan producere. Og her kigger man ikke bare på, hvor meget yngel bestanden producerer, man kigger også på, hvor meget individerne vokser. For det er ikke nok, at vi sikrer, at der er fiskeyngel – der er også nødt til at være nogle store fisk, der kan gyde.

I Danmark er fiskeriet underlagt et kvotesystem. Hvert år fastlægger ICES, hvor meget der kan fiskes på hver enkelt fiskebestand. Denne anbefaling tager udgangspunkt i, at den eksisterende bestand fortsat skal have samme størrelse, eller i nogle tilfælde at den skal vokse sig større. Man kan godt sammenligne det med at have penge i banken. I banken får du renter. Og i fiskeriet svarer renten til de kvoter, fiskerne har til rådighed.

De år, hvor kvoten er lav, er det et udtryk for, at der ikke er så meget rente at høste, og de år, hvor kvoterne er høje, er det et udtryk for, at bestanden vokser. Reproduktionen i fiskebestandene styrer derfor fiskeriet. Jo mere en bestand reproducerer sig, desto mere kan man også fiske.

Derfor er det også enormt misvisende, når NGO’er og andre giver overfiskeri skylden for, at fiskebestande er i tilbagegang. Det er vigtigt at huske, at når vi taler om fisk, så taler vi om bestande, der helt naturligt vil gå op og ned, afhængigt af de forhold, der påvirker bestanden.

 

Andre faktorer påvirker fiskebestandene negativt

I Østersøen har bestanden af sæler de sidste mange år vokset sig større og større. Og sælernes tilstedeværelse resulterer ikke alene i, at rigtigt mange torsk ender som mad for sælerne. Sælerne smitter også torsken med leverorm, hvilket gør torsken meget syg.

Det fremgår af tal fra miljøstyrelsen at bestanden af gråsæler siden 2011 er mere end tidoblet i Østersøen, hvilket unægteligt påvirker fiskebestanden negativt.

Ligeledes udledes der enormt store mængder spildevand til Østersøen, og dette påvirker i høj grad også fiskebestanden i en negativ retning. Her er der altså tale om forhold, som betyder, at bestanden ikke kan trives, og disse forhold har intet med fiskeri at gøre. Det er fuldstændigt irrelevant, hvor stor fiskebestanden er, hvis ikke man sikrer, at den ynglen har gode forudsætninger for at vokse.

Løsningen på problemerne er derfor ikke at stoppe alt fiskeri. Det er i stedet at sikre, at en bestand har de rette forudsætninger for at trives. Når vi underudnytter havets ressourcer – så importerer vi i stedet fødevarer. Og det efterlader muligheden for, at den fødevare vi i stedet indtager, har langt større omkostninger for både natur og klima, end det vi selv kan producere.

Store internationale undersøgelser har gennem tiden vist, at vi i Danmark har ét af de mest velforvaltede fiskerier i verden. Derfor kan du roligt spise dansk fanget fisk med god samvittighed.

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...