Mie Stærk Pedersen er antropologistuderende, og i forbindelse med at hun og studiekammeraten Astrid-Marie Hvid Jensen har skrevet en opgave om fiskerierhvervet, stillede Thyborøn Fiskeriforening et skrivebord til rådighed for de to piger. For hvis man vil vide noget om fiskeri, så er man nødt til at opsøge havnene. Og virkeligheden på kajen overraskede positivt.
– Vi har været så glade for, at vi fik mulighed for at få et indblik i fiskernes hverdag, og tiden i Thyborøn gav os en enorm stor forståelse for, hvor mange erhverv, der bliver ramt, når det går dårligt i fiskeriet, fortæller Mie Stærk Pedersen.
Faktisk er problemformuleringen til opgaven blevet omformuleret, siden pigerne tog hjem fra Thyborøn. For det blev meget tydeligt for de to antropologistuderende, at fiskeri er lidt som et komplekst spil domino. Hvis du fjerner en brik, er der risiko for, at resten af brikkerne vælter.
– Vi vidste simpelthen ikke, hvor komplekst det hele var, før vi blev smidt ind i det. En ting er jo at læse om fiskeri, men det er jo noget helt andet, når man stifter bekendtskab med fiskeriet i praksis. Så får man pludselig indsigten i, hvordan det hele hænger sammen, fortæller Mie Stærk Pedersen der sammen med studiekammeraten har talt med Fiskeriskolen, fiskerikonsulenter, fiskeindustrien og fiskerne selv.
Vi er ikke færdige med fiskeri
De to piger, der til daglig studerer Antropologi på Århus Universitet, skal i deres opgave beskrive, hvordan regler påvirker mennesker og erhverv i praksis. Og hvad der ved første udkast virkede som en simpel opgave, blev hurtigt til en kompleks fortælling.
– Det sværeste bliver jo nok at indsnævre opgaven, for der er så meget at skrive om, konstaterer Mie Stærk Pedersen, og står det til hende og studiemakkeren. så er det forhåbentligt ikke sidste gang, at de flytter skrivebordspladsen ud på kajen:
– Vi har virkelig fået blod på tanden og lyst til at beskæftige os endnu mere med fiskeri. Så vi håber, at vi kan få mulighed for at arbejde videre med fiskeriet på et eller andet tidspunkt. Da vi forlod Thyborøn, havde vi den der fornemmelse af, at vi slet ikke er færdige her. Der er så meget mere at fortælle om dansk fiskeri, end det billede der bliver tegnet af medierne. Vi hører primært kun om lyseblå kuttere, der bliver slæbt op på stranden, og sager der omhandler kvotekonger. Men dansk fiskeri er meget mere end det, og den type fiskeri, der ligger imellem de små blå kuttere og snakken om kvotekonger, ja den hører man bare aldrig om. Og det er synd, da det jo netop er størstedelen af de danske fiskere, der er i denne gruppe.
Mere end velkommen
De to studerende tilføjer, at mødet med fiskerne i Thyborøn var noget helt andet, end de havde forventet.
– Jeg er altid lidt nervøs, når jeg møder nye mennesker, men jeg følte mig hjemme med det samme, da vi landede i Thyborøn. Der var en rar atmosfære, og fiskerne er så søde, nærværende og imødekommende, at man kun kan føle sig velkommen. Det har været en fantastisk oplevelse, og det materiale vi er kommet hjem med, har oversteget alle vores forventninger! Så det kan være vi kommer igen, når vi skal i gang med vores bachelor. Det kunne være fedt, konstaterer Mie Stark Pedersen, der er kommet hjem med meget mere forståelse for fiskerne og de udfordringer fiskerne arbejder under.
Fiskeriskolen sørgede desuden for at pigernes besøg i Thyborøn også inkluderede en tur i havnen iført overlevelsesdragt.
