Robotter pakker rejer under ekstreme forhold

Ocean Prawns har nu robotter om bord, der klarer pakkeriet af rejer

Når fartøjerne fra Ocean Prawns fisker efter rejer i Nordatlanten, er der ofte ekstremt vejr. Derfor har det heller ikke været en let opgave at stå under dæk og pakke de søkogte rejer.

Det er der nu fundet en løsning på, da RoboTool A/S fra Vejen har automatiseret den komplicerede arbejdsgang.

– Da vi begyndte at udvikle en robotdrevet palletering ombord på et skib sammen med RoboTool, var det, så vidt jeg ved, aldrig set før. Og slet ikke på skibe, som sejler i så ekstreme omgivelser som vores med bølger på op til 15 meter, saltfyldt luft og ned til minus 30 grader udenfor, fortæller teknisk chef fra Ocean Prawns, Per Svenningsen til Tech-magasinet InPak.
– Men de specialdesignede palleteringsrobotter er nu så stor en succes om bord, at vi netop har bestilt nummer tre. Den skal bygges ind fra start i vores næste trawler og spænde over to dæk, siger han videre.

 

Forbedret arbejdsmiljø

Den nye løsning om bord gør, at mandskabet slipper for det tunge arbejde i pakkeriet.

– Det forbedrer vores arbejdsmiljø kraftigt. Samtidig sparer vi to mand om bord og hæver kvaliteten af palleteringen. Robotten klarer hele processen fra pakkesortering over stabling og wrapping til levering til fryselageret i bunden af skibet. Det hele klares elegant og effektivt på trods af de meget små indbygningsmål. Robotten kan køre 24/7 og behøver ikke engang kaffepauser, siger Per Svenningsen.

For at få optimalt flow palleterer Ocean Prawns’ nye robot ved at række ned gennem en tragt til frostrummet på dækket under pakkeriet. Her stables pallerne i et system, så skibets balance ikke forrykkes.

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...