Giftig slam fra Sverige skader havmiljøet og dansk fiskeri: Frygter miljøkatastrofe

Svenske planer om at dumpe giftigt slam tæt på kendte og velbesøgte fiskepladser, vil skade havmiljøet og udfordre det danske hummerfiskeri

Ikke mindre end 14 millioner kubikmeter slam, hvoraf de 285.000 er stærkt forurenet, vil blive dumpet ved Vinga i Skærgården ved Göteborg, medmindre den svenske Mark- og Miljødomstol sætter en stopper for det. 

Den store mængde giftigt slam indeholder blandt andet kviksølv, der ved indtagelse kan påvirke nervesystemet, det hormonforstyrrende giftstof TBT og den enormt skadelige miljøgift PBC. Det giftige slam skal efter planen dumpes tæt på et kendt fiskeområde, hvor danske fiskere i generationer har fisket efter jomfruhummer.  

– Vi frygter en potentiel miljøkatastrofe. At det overhovedet er blevet godkendt, at det giftige slam skal dumpes i havet, er fuldstændig uforståeligt. Det skal stoppes, for det får store konsekvenser for havmiljøet, og det kan ikke undgå at påvirke fiskeriet også. Giftig slam med tungmetaller skal ikke ende i den mad, som danske fiskere fanger til danskerne, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

At 285.000 m3 af slammet er forurenet med kviksølv og giftstoffer fremgår bl.a. på Göteborg Havns hjemmeside.

 

Vigtigt område for dansk fiskeri 

Området vest for Vinga er en vigtig fiskeplads for over 100 danske fartøjer, der fisker jomfruhummer i området. Med dumpning af giftig slam tæt på fiskepladserne, kan det blive svært og i sidste ende forårsage, at dansk fiskeri i Vinga-området må ophøre fuldstændig.

Det skyldes både, at forureningen kan skade bestandene i området, og det skyldes en bekymring for, om fisk fanget i området overholder grænseværdierne for forurenet materiale. 

– Det er ikke giftstoffer, man skal spøge med. De er farlige for omgivelserne. Vi skal passe på bestandene, og vi skal kunne fiske forsvarligt, sådan vi kan levere sunde fødevarer og værne om fødevaresikkerheden, så de danske forbrugere trygt kan spise dansk fisk, siger Svend-Erik Andersen.

 

Et større problem end som så 

Dumping af slam er ulovligt ifølge svensk lovgivning samt internationale konventioner og protokoller. Men der kan gives dispensation, hvis der kan argumenteres for, at dumpningen ikke medfører gener for menneskers sundhed og miljøet.

Og det er netop sådan en dispensation, de svenske myndigheder har givet i dette tilfælde.

De vælger ikke at se slammen som et problem, da det forurenende slam skal dumpes først, hvorefter det resterende mudder skal lægges ovenpå og dække den mest forurenende del af slammet på bunden af havet.

Jeg forstå ikke, hvordan svenske myndigheder kan tillade det. Vi har lige hørt, hvordan Sverige var enormt bange for havmiljøet i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholmen. Derfor forventer jeg selvfølgelig, at de fejer for egen dør, siger Svend-Erik Andersen.

Det er ikke kun Danmarks Fiskeriforening, der stiller spørgsmål ved dumpningen. I Mark- og Miljøretten har Anders Stigebrandt, oceanograf ved Gøteborg Universitet, udtalt sig kritisk om projektet.

Anders Stigebrandt har undersøgt det præcise område, og han mener, at der er risiko for, at slammet spreder sig i havet med mere end 700 meter i timen, at der ikke er lavet tilstrækkelige undersøgelser af strømmålinger, der beviser, at slammet vil lægge sig på bunden af havet og blive der. Dermed er der risiko for, at slammet finder vej til fiskepladserne.

– Dette fører til en undervurdering af det opgravede materiale, der falder uden for dumpningområdet, skriver han blandt andet i sine kommentarer.

Der er altså risiko for, at det giftige slam spreder sig til en større del af Skagerrak, og problemet på den måde bliver endnu mere omfattende.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...