Fiskeriminister Rasmus Prehn og Danmarks Fiskeriforening er nu blevet enige om 10 ændringer af monitoreringsprojektet for trawlfartøjerne i Kattegat. Ændringerne kommer på baggrund af, at flere fiskere har udtrykt bekymring og utilfredshed med projektet, og derfor har ministeren lyttet og besluttet at give en række indrømmelser til fiskerne. Projektet vil fortsat bidrage til at sikre et bæredygtigt fiskeri i Kattegat.
Fiskeriminister Rasmus Prehn meldte den 25. maj 2022 ud, at han på baggrund af drøftelser med fiskerierhvervet har besluttet at ændre i monitoreringsprojektet for trawlfartøjerne i Kattegat. Ministeren fremlagde ti konkrete indrømmelser, som ministeriet og Danmarks Fiskeriforening (DFPO) siden hen har været i dialog om.
De ti ændringer er nu endelig faldet på plads. Samtidigt vil Fiskeristyrelsen nu begynde at udsende partshøringer til de fartøjer, der er udvalgt til at være en del af projektet.
Fiskeriminister Rasmus Prehn udtaler:
”Der er blæst om det danske fiskeri. Det er et presset erhverv, og derfor har jeg den seneste tid været på en række besøg hos fiskerne for at høre på deres bekymringer, forslag og idéer. Bl.a. for at tale om monitoreringsprojektet, der aldrig har været tiltænkt som en straf af fiskerne, men en nødvendighed for at passe på fiskeriet og miljøet. Mange fiskere og Danmarks Fiskeriforening har dog rejst bekymringer og ændringsforslag til projektet. Det har gjort stort indtryk, og derfor har jeg nu besluttet at komme med ti indrømmelser for at imødekomme fiskeriets ønsker, uden at gå på kompromis med projektets sigte. Det har været vigtigt for mig at lande et sted, hvor vi fortsat tager et stort skridt hen imod et mere bæredygtigt fiskeri. Jeg er meget glad for den proces vi har haft med Danmarks Fiskeriforening hen over de seneste uger, og jeg håber, at fiskerne vil tage godt imod tilpasningerne, hvor vi gør kontrollen mere risikobaseret og indfører en bagatelgrænse, så uheld eller menneskelige fejl ikke straffes”.
Formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen udtaler:
“Jeg er glad for, at vi har fundet en model begge parter kan se sig selv i, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har lyttet til fiskeriet og kommet med indrømmelser, som betyder meget for fiskerne. Det viser, vi kan nå langt gennem dialog og samarbejde, og den tilgang håber jeg, vi kan holde fast i. For sådan tror jeg på, at vi kan sikre et endnu mere bæredygtigt fiskeri, der kan bidrage med sunde og klimavenlige fødevarer. Bidrage til et Danmark i bedre balance. Og sikre at vi har fødevarer nok i en usikkerhed tid.”
Konkret bliver der tale om følgende ti ændringer:
- For at tilvejebringe grundlaget for en risikobaseret udvælgelse af optagelser udtages der tilfældigt 5 pct. af optagelserne for hvert fartøj til kontrol. Derudover bliver der iværksat en risikobaseret udvælgelse af cirka 5 pct. af optagelserne. Fiskere, der overholder reglerne om udsmid, vil derfor opleve et mindre kontroltryk.
- Når Fiskeristyrelsen anmoder om optagelser til gennemsyn vil styrelsen oplyse fiskeren om, hvad begrundelsen for gennemsynet er. Således ved fiskeren altid hvad der er blevet udtaget til kontrol og på hvilket grundlag.
- Fiskeristyrelsen vil frem til juli 2023 fortsætte den nuværende praksis med vejledning som udgangspunkt frem for sanktionering. Gentagne eller grovere overtrædelser på fartøjsniveau kan dog sanktioneres. Ved tekniske problemer og nedbrud af kameraudstyret kan Fiskeristyrelsen i førstegangstilfælde og ud fra en konkret vurdering tillade, at fiskeriet fortsætter.
- Fiskeristyrelsen vil operere med en bagatelgrænse for sanktionering af udsmid konstateret på kameraoptagelserne, så mindre uheld mv. ikke sanktioneres. Det indebærer, at i situationer, hvor et mindre antal fisk ryger over bord ved handlinger, der åbenlyst kan tilskrives uheld eller utilsigtede fejlvurderinger, vil der ikke blive sanktioneret.
- Kamerafartøjerne fritages som udgangspunkt for den tidskrævende last haul kontrol, hvor fiskerens fangst gennemgås og sorteres af fiskerikontrollen.
- Fiskeristyrelsen vil have fokus på at præcisere, hvilke optagelser, der hentes ind til gennemsyn med henblik på at minimere omfanget heraf. I kontrollen indhentes der optagelser fra de seneste fangstrejser i Kattegat.
- Fiskeristyrelsen undersøger muligheden for på sigt at begrænse omfanget af optagelser gennem bevægelsessensorer. Fiskerierhvervet orienteres løbende om fremdriften.
- Der er under fiskeriudviklingsprogrammet samlet for 2022 og 2023 afsat 15 mio. kr. til udvikling af selektive redskaber, der kan understøtte fiskerne i at kunne tilpasse deres fiskeri og fortsat have et bæredygtigt fiskeri trods nedgang i vigtige bestande som torsk. Der arbejdes med igangsættelse af forsøgsprojekter med blandt andet mere frit redskabsvalg, hvor flere af kamerafartøjerne vil have mulighed for at deltage.
- Der arbejdes målrettet på at sikre et mere frit redskabsvalg og andre regellempelser til kamerafartøjerne gennem forsøgsprojekter og dialog med EU-Kommissionen og andre medlemsstater. Der arbejdes ligeledes for at fangstdata fra kameraprojektet i Kattegat løbende kan indarbejdes i den biologiske rådgivning.
- Der nedsættes en arbejdsgruppe mellem fiskerierhvervet og myndighederne, der skal bidrage til at understøtte fiskernes opgaver som dataansvarlig og dataejer.
