Venstre: Helt rigtig med ny Hesselø-placering, som imødekommer fiskerne

At flytte Hesselø, så jomfruhummerfiskeriet kan fortsætte, er det eneste rigtige. Det mener Venstres Hans Andersen

Hesselø Syd er den helt rigtige placering af havvindmølleparken. 

Det mener Venstres Hans Andersen, som i et Facebook-opslag roser den nye placering.

– Vi sikrer med den nye placering at jomfruhummerfiskerne, fiskeauktionen og byer som Gilleleje og Hundested fortsat kan have et vigtigt erhverv, lyder det fra politikeren, som kalder fiskernes ønske om fortsat at kunne fiske efter jomfruhummere helt forståeligt. 

Venstre har bl.a. været med til at lægge pres på, at parken skulle flyttes. De ønskede, at udbuddet skulle sættes på pause, og at alternative placeringer skulle undersøge. 

– Nu er de alternative placeringer undersøgt i forhold til bl.a. tid, pris, natur, miljø og ikke mindst havbund. Der er mange fordele ved, at havvindmølleparken bliver placeret ved Hesselø Syd. Den kan fortsat blive etableret i 2029, fiskerne kan fortsætte med at fiske jomfruhummere og det samme kan fiskeauktionen i Gilleleje, lyder det fra Hans Andersen. 

Makrelaftale: Færøerne får øget adgang til britisk og norsk farvand

Den nye aftale indebærer en reduktion af den færøske andel fra 12,6 procent til 12,0 procent af den maksimalt tilladte fangst

Makrelaftale: Færøerne får øget adgang til britisk og norsk farvand

Den nye aftale indebærer en reduktion af den færøske andel fra 12,6 procent til 12,0...