Dumpning af slam i Køge Bugt er stoppet

Dumpningen af slam fra Lynetteholmen i Køge Bugt er stoppet. Borgmester vil dog forfølge sagen

Dumpningen af slam i Køge Bugt er i øjeblikket indstillet, men siden januar er der blevet smidt flere hundredetusinde tons slam i bugten.

Indtil videre er 228.000 kubikmeter blevet gravet op og dumpet. Og det har været planen, at cirka 2,3 millioner kubikmeter skulle samme vej i løbet af de kommende år.

Slammet kommer fra Danmarks største anlægsbyggeri nogensinde – byggeriet af den kunstige halvø Lynetteholm i København.

– Det er forventningen og det klare mål, at det er slut med dumpning af slam – eller klapning – i forbindelse med projektet. Dumpningen er jo også indstillet i øjeblikket, lød det således fra transportminister Trine Bramsen (S) til Ritzau tirsdag aften i sidste uge. 

Transportministeren fortsatte:

– Jeg er ikke ekspert på det, og det er også derfor, jeg har bedt fagpersoner om at kigge på det her og komme med et bud til os politikere, og det er jo ikke bare mig, men hele forligskredsen – et bredt udsnit af partier, og så skal vi tage stilling til, hvad det er for metoder, vi kan igangsætte, så der ikke skal klappes, siger Trine Bramsen.

Det har vakt glæde i de 7 kommuner, der alle har kyst ud til Køge Bugt. Men Stevns kommunes borgmester vil ikke juble helt endnu.

– Indtil der er truffet en ny beslutning om, at man ikke skal fortsætte dumpning af slam, er der en sag, synes jeg. Langs Køge Bugt sidder vi ikke på hænderne. Vi forfølger det her, indtil der er truffet ny beslutning om, at det skal behandles anderledes, siger borgmester Henning Urban Dam (S).

 

Kritik afføder samråd

Det er haglet ned med kritik over Lynetteholmen på det seneste, og miljøministeren samt transportministeren har været – og bliver – kaldt i samråd angående de forskellige kritikpunkter.

Onsdag d. 4. maj var miljøminister Lea Wermelin (S) indkaldt til samråd sammen med transportminister Trine Bramsen (S) omkring den svensk miljøministers henvendelse under behandlingen af lov om anlæg af Lynetteholmen. En henvendelse, som Folketinget ikke fik forelagt. 

Allerede dagen efter, torsdag d. 5. maj, var de to ministre i samråd igen. Denne gang om de miljømæssige konsekvenser af projektet Lynetteholmen.

Men det slutter ikke her for de to ministre. Torsdag d. 12. maj skal Lea Wermelin og Trine Bramsen endnu en gang i samråd om Lynetteholmen.

Her skal de svare på, hvordan de forholder sig til kritikken af det videnskabelige grundlag for miljøkonsekvensvurderingerne af Lynetteholmen. 

Det videnskabelige grundlag var baseret på en 40 år gammel amerikansk videnskabelig artikel.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...