Spørgsmål til ministre omkring Østersøen

Fiskeriordfører for Venstre har stillet spørgsmål til fiskeri- og miljøministeren omkring Østersøen

Torsten Schack Pedersen. Foto: Venstre

Venstres fiskeriordfører, Torsten Schack Pedersen, har haft travlt i marts måned med at stille spørgsmål til fiskeriminister Rasmus Prehn (S) samt miljøminister Lea Wermelin (S).

Han har ønsket at få svar på fem forskellige spørgsmål i forhold til Østersøen, heriblandt om trawlforbuddet i Bælthavet og regulering af sæler og skarv.

Spørgsmål og svar kan læses her nedenfor:

 

Trawlforbud i Bælthavet

Torsten Schack Pedersen:

Når trawlforbud ikke er nævnt i indledningen til Østersøstrategien, er det så en erkendelse af, at trawlfiskeriets betydning for situationen i Østersøen vurderes begrænset af regeringen?

Rasmus Prehn:

At etablering af en trawlfri zone i Bælthavet, eller trawlforbud mere generelt, ikke nævnes eksplicit i indledningen til handlingsplanen betyder ikke, at regeringen anser trawlfiskeriets betydning for situationen i Østersøen for at være begrænset. Mange elementer har betydning for situationen i Østersøen. Det er regeringens vurdering, at etablering af en trawlfri zone i Bælthavet kan bidrage til et bedre havmiljø og øget biodiversitet og dermed styrke bl.a. bundforholdene til gavn for de bundlevende dyr og planter i Bælthavet.

 

Fiskeri uden om stenrev i Bælthavet

Torsten Schack Pedersen: 

I Østersøstrategien nævnes trawlforbud alene i forhold til et forbud mod bundslæbende redskaber i og omkring stenrevene – dette må bygge på fakta, som ministeren bedes redegøre for? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorfor der i Bælthavet skal være et trawlforbud også uden for stenrevene m.v.? Afslutningsvist bedes ministeren redegøre for, hvilke forskningsmæssige resultater, der understøtter et generelt trawlforbud i Bælthavet?

Rasmus Prehn: 

Habitatdirektivet forpligter Danmark til at indføre fiskeribegrænsende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, for at sikre en beskyttelse af et Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag.

Fokus har indtil nu været på at beskytte de mest sårbare habitattyper først. Ifølge videnskabelig rådgivning fra DTU Aqua kan fiskeri med bundslæbende redskaber bevirke irreversible skader på stenrev og boblerev, og disse habitattyper er således særligt udsatte i forhold til fiskeri med bundslæbende redskaber.

Der er derfor indført forbud mod anvendelse af bundslæbende redskaber på og omkring kortlagte stenrev og boblerev.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er i færd med at indføre fiskeriregulering ved alle kortlagte revstrukturer i de marine Natura 2000-områder. Ministeriet vil desuden arbejde for at sikre beskyttelse af de resterende habitattyper og arter og indføre fiskeriforanstaltninger, hvor dette vurderes nødvendigt, i overensstemmelse med de nye Natura 2000-indsatsplaner for planperioden 2022-2027, som Miljøministeriet har sendt i offentlig høring den 21. februar 2022.

En række Natura 2000-områder er beliggende i Bælthavet. I flere af disse områder er der allerede indført regulering af trawlfiskeri for at beskytte revstrukturer. Områderne har også andre kortlagte habitattyper, f.eks. sandbanker og lavvandede bugte og vige, som skal beskyttes gennem ny fiskeriregulering.

Beslutningen om etablering af en trawlfri zone i Bælthavet tager afsæt i et ønske om at genskabe naturen i et større sammenhængende havområde, hvor både havbund og de lokale fiskebestande længe har været under stigende pres.

Tidligere erfaringer med trawlfrie zoner i Danmark viser, at de kan være gavnlige for havmiljøet. I 1932 blev Øresund beskyttet imod trawlfiskeri. Undersøgelser viser, at biodiversiteten i Øresund er større end i den øvrige del af den vestlige Østersø, og de lokale fisk ser ud til at trives.

Det er forhåbningen, at en lignende tilstand vil kunne skabes i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet, hvor de fysiske forhold er meget lig forholdene i Øresund. Der foreligger ikke videnskabelige undersøgelser af effekten af et stort trawlfrit område i Storebælt, Lillebælt eller Langelandsbæltet. Der foreligger dog mange undersøgelser af effekten af fiskeri med bundslæbende redskaber på bundfaunaen i danske farvande.

Det gælder bl.a. undersøgelser fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) i de indre danske farvande samt Kattegat. I min besvarelse af 26. januar 2022 af samrådsspørgsmål T om trawlfri zone i Bælthavet henviste jeg desuden til flere videnskabelige undersøgelser fra bl.a. Science for Environment Policy, DTU Aqua og Nordisk Ministerråd . Undersøgelserne understøtter antagelserne om, at biodiversiteten er større i havområder, som ikke påvirkes af bundslæbende fiskeriaktiviteter.

 

Regulering af spættet sæl

Torsten Schack Pedersen: 

I Østersøstrategien fremgår det, at spættet sæl er i gunstig bevaringsstatus i Danmark – betyder det, at regeringen vil lægge op til regulering af bestanden?

Lea Wermelin: 

Spættet sæl er, ligesom gråsæl, omfattet af habitatdirektivets bilag II, som omfatter dyre- og plantearter, hvis bevaring kræver etablering af særlige beskyttelsesområder. Sæler er en del af udpegningsgrundlaget for en række habitatområder i danske farvande. Sæler er desuden omfattet af direktivets bilag V. Det fremgår af direktivets artikel 14, at udnyttelse af dyre – og plantearter, der er opført på bilag V, skal være forenelig med opnåelse eller opretholdelsen af gunstig bevaringsstatus for arterne. Gunstig bevaringsstatus spiller derfor en væsentlig rolle i forvaltningen af sæler. Alle danske delbestande af spættet sæl er pt. i gunstig bevaringsstatus.

Fravigelse fra artikel 14 skal opfylde betingelserne i direktivets artikel 16, hvori det fremgår, at reguleringstilladelse forudsætter, at: – der ikke findes nogen anden brugbar løsning, – foranstaltningen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, og – foranstaltningen sker for at beskytte en vægtig samfundsmæssig interesse, herunder for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom. Regulering af sæler kan tillades, såfremt de ovenstående forhold kan dokumenteres.

 

Regulering af gråsæl

Torsten Schack Pedersen:

I Østersøstrategien vurderes gråsæl ikke at være i gunstig bevaringsstatus pga. lav yngleaktivitet, hvorledes hænger dette sammen med bestandens størrelse? Er det ikke muligt at lave regulering af en stor bestand i Danmark, hvis yngleaktiviteten finder sted uden for danske farvande?

Lea Wermelin: 

DCE, Aarhus Universitet, vurderede i 2019, i forbindelse med habitatdirektivets artikel 17- rapportering, at gråsæler i Danmark er i ugunstig bevaringsstatus på grund af en lille ynglende bestand og en forekomst langt under historiske niveauer.

Sælerne omkring Bornholm tilhører genetisk en større samlet bestand i Østersøen, men arten skal vurderes og forvaltes inden for medlemslandenes grænser, jf. habitatdirektivets regler.

Dette sætter således grænser for, hvilken regulering der er mulig, uanset om yngleaktiviteten finder sted i et farvand uden for Danmarks grænser. Habitatdirektivet giver ikke mulighed for en egentlig bestandsreducering gennem regulering, men alene mulighed for at regulere ”problemvildt”, som forårsager betydelig erhvervsøkonomisk skade.

Det har siden 2014 været muligt i Danmark at opnå tilladelse til at regulere gråsæler, som vurderes at være såkaldte ”problem-sæler”.

Miljøministeriet har på den baggrund haft iværksat en ordning med betalt regulering af problemsæler ved Bornholm for at afhjælpe gener fra gråsælerne for fiskeriet.

Jeg er opmærksom på udfordringer med regulering af gråsælen, herunder særligt set i lyset af de nu meget alvorlige lave kvoter på torsk og laks i Østersøen, som også har betydet, at ordningen med betalt sælregulering omkring Bornholm har måttet sættes på pause som følge af en faglig vurdering.

I samarbejde med DTU Aqua er Miljøstyrelsen i gang med at undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk. Formålet er at skaffe det nødvendige grundlag for at vurdere, om reguleringen af gråsæler kan genoptages til efteråret.

 

Indsats mod skarven

Torsten Schack Pedersen: 

Hvad er tidsperspektivet i forhold til en indsats mod skarven, som omtalt i Østersøstrategien? Og vil ministeren tage initiativ til generelt at tilvejebringe fakta om, hvor store fiskemængder skarven spiser – ikke bare i Østersøen, men i alle danske farvande?

Lea Wermelin: 

I planen fremgår det, at skarvforvaltningsplanen er under revision. Den nye skarvforvaltningsplan blev offentliggjort af Miljøstyrelsen den 1. marts 2022. Formålet med forvaltningsplanen er at sætte en ramme for en balanceret forvaltning af skarv.

Det overordnede mål er at bevare en levedygtig bestand som en del af den danske natur og samtidig at mindske konflikterne med fiskeriet og reducere skarvens prædation på sårbare fiskebestande gennem lokale forvaltningsindsatser. Forvaltningen sker i overensstemmelse med fuglebeskyttelsesdirektivet ud fra de konkrete skader, den forårsager lokalt eller inden for et område.

I henhold til fuglebeskyttelsesdirektivets bestemmelser skal der være dokumentation for en omfattende skade, før skarven kan reguleres. Miljøstyrelsen vurderede, i forbindelse med den offentlige høring af skarvforvaltningsplanen, at der pt. ikke er dokumentation for at indføre øget regulering af skarven, udover hvad der fremgår af den netop offentliggjorte forvaltningsplan.

Miljøstyrelsen vil derfor i samarbejde med DTU Aqua og DCE (Aarhus Universitet) vurdere, hvilke forskningsprojekter der kan være relevante at gennemføre med henblik på yderligere at belyse skarvens prædation af fiskebestande.

Projekterne forventes drøftet i skarvarbejdsgruppen. Der afsættes i årene 2022-2023 midler fra merprovenu fra jagttegnsmidler til at muliggøre projekterne, og der er i seneste aftale under Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet 2021-2023 (EHFAF) afsat midler til at håndtere sæl og skarvproblematikken. Midlerne skal dog nærmere udmøntes.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for tilmelding er 20. maj.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for...