Trawlforbud giver ikke flere fisk i Bælterne

Et trawlforbud i Bælterne vil ikke rette op på livet i havet og fiskebestandene

Tidligere formand for Kerteminde Fiskeriforening, Karsten Martinussen, retter en løftet pegefinger mod Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, efter de har lovprist det forestående trawlforbud i Storebælt, Lillebælt og Langelandsbæltet.  

– Hvis de tror, at der kommer en hel masse fisk i Bælthavet ved at forbyde trawlfiskeri, så tager de fejl. Trawl eller ej, så kommer der ikke flere fisk, før de stopper for den forurening, der gør, at fisken ikke kan reproducere sig selv. Sådan lyder det i Fyens.dk fra den tidligere formand for Kerteminde Fiskeriforening. 

Han langer ud efter en leder i Fyens Stiftstidende, som har givet spalteplads til præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening samt formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund. Her taler de om, at trawlforbuddet vil være vidtfavnene og til gavn for livet i havet.

– Det er da ikke de fem-ti både, som fisker i Storebælt, der ødelægger noget som helst. De trækker ikke på ret store områder, så der er masser af plads udenom. Det er så nemt bare at pege på fiskerne hver gang i stedet for at tage fat på noget, der virkelig ville batte, siger Karsten Martinussen.

Med det hentyder Karsten Martinussen blandt andet til den forurening, der efter hans opfattelse forhindrer fiskene i at formere sig og blive til nye store bestande.

Når det handler om at fange de fisk, der er i Bælthavet, så har erhvervsfiskerne også nogle kvalificerede konkurrenter i form af Skarver og sæler.

– Jeg har hørt nævnt , at der er 1600 sæler i Bælthavet, og når de skal have hver fem kilo fisk om dagen, så løber det op i otte tons. Dertil kommer så, hvad skarverne kan sætte til livs. Både skarver og sæler er fredede, lige modsat os fiskere, der altid står for skud, fastslår han.

– Så skriver de, at fiskeriet i Bælthavet kun indbringer 7,5 millioner kroner om året. Jo tak, det er da ikke nemt at lave en ordentlig omsætning, når vi ikke må fiske i de vigtigste måneder efter de torsk og fladfisk, vi skal leve af. I de gode vintermåneder må bæltfiskerne tage andre steder hen for at sikre sig en indtægt.

– Jeg synes, at Danmarks Naturfredningsforening skulle bruge deres kræfter mere fornuftigt end at gå efter fem-ti trawlere i Bælthavet. Der er nok af vigtigere områder at tage sig af.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...