Ny kystfiskerbog: Den Sidste

Ib Ivar Dahl har skrevet en højaktuel samtidsfortælling om en kystfisker og hans liv et sted ved de indre danske farvande

En ny roman går tæt på kystfiskeriet i de indre danske farvande.

Det drejer sig om romanen “Den Sidste” af Ib Ivar Dahl. Der er er tale om en højaktuel samtidsfortælling om en kystfiskerfisker og hans liv et sted ved de indre danske farvande.

Han fisker, som han havde lært det af sin far og farfar, dels med bundgarn i efterårsmånederne, når blankålene trækker, og dels med sin garnbåd fra jul og resten af året efter konsumfisk.

Den tiltagende forringelse af øhavets miljøtilstand, beskæring af torskekvoten på 88 procent i farvandet og lukning af ålefiskeri fra den første november 2022 tvinger ham til at omlægge sit fiskeri.

I samme periode, i skyggen af krigen i Ukraine og forstærket af fiskerens problemer knager ægteskabet.

Tynget af problemerne, der hober sig op, skriver han sin fortælling og sine dagbogsnotater.

Bogen er udgivet af Forlaget Ravnerock, og blev præsenteret 2. september på kajen i Middelfart. 

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...