Pighvarrer og skrubber opfører sig forskelligt i Roskilde Fjord

Undersøgelser foretaget af lokale fiskere og DTU Aqua tyder på, at pighvarrer og skrubber i Roskilde Fjord foretager forskellige gydevandringer

Foto: Mikkel Kehler Villadsen

Undersøgelser foretaget af lokale fiskere og DTU Aqua tyder på, at pighvarrer og skrubber i Roskilde Fjord foretager forskellige gydevandringer.

Det skriver fiskepleje.dk

I 2017 og 2018 blev pighvarrer og skrubber i Roskilde Fjord mærket med transmittere for at undersøge gydevandringer og gydeområder. Nu har DTU Aqua udgivet resultater fra undersøgelserne i en forskningsartikel.

Resultaterne tyder på, at skrubber og pighvarrer i Roskilde Fjord foretager vidt forskellige gydevandringer.

De fleste pighvarrer bliver i Roskilde Fjord – oftest i den sydlige del – i gydeperioden, mens mange skrubber trækker væk fra deres levesteder i nærheden af Frederikssund og vandrer nordpå imod Kattegat inden gydningen. 

Skrubberne gyder formodentligt i fjordens nordlige del eller helt uden for fjorden. Nogle skrubber vender endda tilbage til fjorden efter gydeperioden. En mindre andel af skrubberne gyder måske i Roskilde Fjord, eller de dropper gydningen enkelte år og bliver i fjorden i gydeperioden. 

Resultaterne er især interessante i forhold til fiskeriet uden for Roskilde Fjord, den fremtidige forvaltning af gydeområder, samt opfattelsen af, hvor fiskene i fjorden egentligt kommer fra.  

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden i sæson 2024-25

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden...