Avis: Fjern skarven for fiskenes skyld

På Lemvig-egnen håber man, at DTU Aqua og Aarhus Universitet får penge til skarvprojekt i Nissum Fjord

For fiskenes skyld: Lad os prøve at tømme fjorden for skarver.

Sådan lød overskriften torsdag på forsiden af Lemvig Folkeblad, som bragte et stort tema om de massive problemer, man har med skarver på Lemvig-egnen.

For lige som skarven hærger i resten af landet, gør den det også Limfjorden, Nissum Fjord og Storå.

I netop Nissum Fjord ønsker forskere fra DTU Aqua og Aarhus Universitet at lave et forsøg, hvor man helt fjerner skarven fra området for at se, hvad det vil betyde for fiskebestandene i fjorden og for laksebestanden i Storå, og i en lederartikel erklærer avisen sin støtte til projektet.

– Det kan ikke skade at gøre et forsøg, der kan gøre os meget klogere, skriver redaktør Lars Kamstrup.

Avisen har også talt med en repræsentant for Limfjordsrådet og en repræsentant for de lokale lystfiskere, der begge udtrykker stor frustration over skarven og et klart ønske om at få gjort noget ved problemet. 

Forskerne fra DTU Aqua og Aarhus Universitet har endnu ikke fået svar på deres ansøgning til Miljøstyrelsen om penge til projektet i Nissum Fjord. 

LÆS OGSÅ: DTU har søgt om penge til skarvprojekt i Nissum Fjord

LÆS OGSÅ: DTU-forsker: Vi kan glemme alt om et godt kystfiskere med den nuværende bestand af skarver

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...