Med nogle enkelte klik i kortlægningsværktøj ”Dansk fiskeris aftryk på havbunden” er det muligt at få overblik over, hvor og hvor ofte danske fiskere bruger bundtrawl, bomtrawl, vod og muslingeskrabere.
Man kan f.eks. få at vide, i hvor stor en del af Kattegat der fiskes efter jomfruhummere med bundtrawl, eller hvor meget der fiskes i det område af Jammerbugt, som er udpeget til eventuelt at skulle lægge havbund til en vindmøllepark.
Kortlægningsværktøjet har dermed mange anvendelsesmuligheder – lige fra konsekvensvurdering af et bestemt fiskeris påvirkning af havbunden i et område til implementeringen af Danmarks Havplan.
– Vi vil gerne stille vores viden til rådighed, så politikere, myndigheder, erhverv og interesseorganisationer har adgang til de bedste data, der findes på området, og så alle har de samme informationer til rådighed, når det f.eks. diskuteres, hvordan havområderne skal forvaltes, siger postdoc Karin van der Reijden, DTU Aqua, som har udviklet værktøjet.
Stor detaljeringsgrad gør kortet meget brugbart
Kortlægningsværktøjet er usædvanligt detaljeret sammenlignet med andre kort for fiskeriets udbredelse. De er typisk opdelt i firkanter, som er nogle kilometer på hver led. DTU Aquas kortlægningsværktøj arbejder derimod med en opløsning på helt ned til 100 x 100 meter.
– Værktøjet har, så vidt vi ved, den største detaljeringsgrad af alle, og den rumlige opløsning er mere end 1000 gange højere end på et standardkort. Det gør resultaterne mere præcise og dermed meget brugbare i forvaltningen, forklarer Karin van der Reijden.
Udviklingen af kortet er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen i projektet ”Dansk Fisker-Forsker-Netværk 3”, som er et samarbejde mellem DTU Aqua og Danmarks Fiskeriforening PO.
Link til kortlægningsværktøjet
Klik her og gå til kortlægningsværktøjet ”Dansk fiskeris aftryk på havbunden”.
EKSEMPEL: I hvor stor en del af Kattegat blev der fisket efter jomfruhummere med bundtrawl i 2020?
For at få svar på det spørgsmål vælger man i kortlægningsværktøjet Kattegat som område, bundtrawl/jomfruhummer som redskab og årstallet 2020.
Resultaterne vises dels på et kort, dels i en tabel (se figur 1). På kortet kan man se, at dette fiskeri især foregik i den østlige del af Kattegat over mod Sverige. Styrken på farven på kortet fortæller, hvor ofte der blev fisket på en årlig skala – jo mørkere, jo oftere.
Tabellen viser, at der var 123 aktive fiskefartøjer, der fangede jomfruhummere med trawl. I alt fiskede 129 fartøjer i området, så jomfruhummerfiskeriet var klart dominerende. Tabellen viser også, at der ikke blev fisket på 78 % af arealet i Kattegat, dvs. der blev fisket i 22 % af området. Desuden fortæller tabellen, at fiskeriintensiteten var 4,105, hvilket betyder, at der i gennemsnit blev fisket over 4 gange om året på den del af arealet, hvor der fiskes (det farvede område af Kattegat).
På kortet kan man tilføje flere lag og dermed få vist havdybde og bundtyper (MFSD). Her kan man se, at jomfruhummerfiskeriet foregår i de dybe dele af Kattegat og dér, hvor der er mudderbund, og at fiskeriet dermed påvirker væsentligt mere end 22 % af lige præcis den type havbund.
