Den Europæiske- Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) gemmer på mange penge. Helt præcis 2,1 milliarder kroner fra 2021-2027 – men desværre så er det langt fra dem alle, der er på vej ud på kajen, til fiskefartøjerne, på fabrikkerne eller i havbrugene.
For ser man på, hvordan pengene er prioriteret, så ser det ud til, at blot 28 procent af EHFAF-midlerne er afsat til erhvervet. Det viser en opgørelse, som TJ-Consult har lavet på baggrund af EU-landenes foreløbig godkendte fordeling af midlerne.
Et lavt tal, især når man sammenligner med andre EU-lande, hvor over halvdelen af midlerne er øremærket fiskeri, akvakultur, afsætning og forarbejdning.
I stedet går størstedelen af EHFAF-midlerne til opgaver som vandløbsrestaurering og myndighedsopgaver. Ser man på den politiske aftale for fordeling af EHFAF-midler for 2021-2023 var der årligt afsat 60 millioner kroner til vandløbsrestaurering og 153 millioner kroner til myndighedsopgaver / teknisk bistand, heriblandt elektronisk monitorering, droner og dataindsamling. Det er over halvdelen af pengene i disse år.
Fiskeindustrien valgt fra
Allerværst ser det ud for fiskeindustrien, som er fuldstændig afskåret fra EHFAF-budgetterne.
Ca. 2 procent går til forarbejdning og afsætning, men det dækker blot over produktions- og afsætningsplaner. Altså er der ingen penge at hente ude i selve fiskeindustrien.
– Vi har ellers masser af gode ideer, men kassen er lukket. Siden 2018 har der ikke været noget at komme efter, og det undrer os, når nu de andre EU-lande sagtens kan finde ud af at prioritere industrien, siger Poul Melgaard, direktør i Danish Seafood Association (DSA):
– Set ud fra et konkurrenceperspektiv stiller det fiskeindustrien dårligt – for ikke at glemme den grønne omstilling, som bliver svær at løfte uden en håndsrækning. Her har vi virkelig en opgave, tilføjer DSA-direktøren.
Han efterlyser eksempelvis midler til kampagner, som kan få danskerne til at spise mere fisk som et godt, sund og klimavenligt alternativ til animalske proteiner. Samtidig er der et stort potentiale i at opdatere maskinerne på fabrikkerne. Det kunne være maskiner, der sikrer bedre udbytte og højere udnyttelse af fisken, eller har et mindre vandforbrug.
Store begrænsninger
Hos Danmarks Fiskeriforening har man også i årevis påpeget, at der anvendes stadigt færre midler til erhvervet.
– Vi siger det igen og igen: Pengene skal ud til erhvervet, i stedet for at gå til myndighedsopgaver. EHFAF er den eneste støtteordning, der er for fiskerierhvervet, så derfor skal pengene selvfølgelig også bruges her, siger Ole Lundberg Larsen, underdirektør i Danmarks Fiskeriforening – og det er absolut ikke ligegyldigt, hvordan det konkret sker.
For selvom opgørelsen over EHFAF-budgetterne viser, at der er midler til fiskeriet, så oplever fiskerne ikke, at det vælter ind med penge og muligheder. Selv penge, der anvendes til erhvervet, anvendes ofte til ”projekter” og ikke til fartøjerne. Det har vi senest set med ordningen for grøn omstilling, hvor midlerne på 46,1 millioner kroner årligt, primært var afsat til udvikling og afprøvning af miljøforbedrende løsninger i fiskeriet.
– Der er altså store begrænsninger for, hvordan vi kan bruge dem. Det er tale om projekter, og dermed er vejen til kajen, hvor de rent faktisk kunne gøre en forskel, lang, forklarer Ole Lundberg Larsen:
– Vi savner fartøjsordninger, og vi har anbefalet og anbefaler fortsat, at der i næste periode for EHFAF afsættes markant flere midler til grøn omstilling direkte på fartøjerne.
Se på budgettet med nye øjne
Derfor håber både Danmarks Fiskerforening og Danish Seafood Association, at politikerne vil se med friske øjne på fordelingen af EHFAF-midlerne, når de nu skal forhandle en aftale på plads for 2024-2027.
For Danish Seafood Association vil 50 millioner kroner hvert år kunne gøre en stor forskel.
For Danmarks Fiskeriforening er det vigtigt, at pengene går til fartøjerne, og dertil en markant forhøjelse af beløbene.
