Thyborøn Trawldoor har spændende nyheder med på DanFish

Når du ankommer til DanFish, kan du ikke undgå at se dem: Thyborøn Trawldoor

Hos Thyborøn Trawldoors har man egne produktudviklere og designere, og virksomheden har på dette års DanFish International medbragt en blå nyhed i form af den fuldautomatiske og fuldt styrbare trawlskovl Type 42 som supplement til den ældre Type 32 til pelagisk fiskeri.

Og netop muligheden for at præsentere de seneste nyheder er ifølge Bjarke Andersen, produktudvikler hos Thyborøn Trawldoor, en af grundene til, at virksomheden, der blev grundlagt i 1967, er at finde på DanFish International år efter år.

– På mange nyere fiskerfartøjer er hækken knap så høj, og her har Type 42 særligt den fordel, at den hænger mere vinkelret. Samtidig er den mindre, men har stadig samme effekt som de større trawlskovle, forklarer Bjarke Andersen.

En anden nyhed er, at Thyborøn Trawldoor arbejder med muligheden for at kommunikere via skibets eksisterende trawlsonar. Det gør man med en kabelforbindelse mellem den eksisterende trawlsonar og båden. Dette kommer som en tilføjelse til allerede eksisterende kommunikation via hydrofoner.

De mange år på markedet har gjort de blå trawlskovle fra Thyborøn Trawldoor til et kendt varemærke indenfor det pelagiske fiskeri. Den vestjyske virksomhed sælger årligt 4-500 sæt a to skovle til fiskere herhjemme og i udlandet.

Bæredygtighed er også et voksende parameter for producenterne af trawlskovle, og derfor bliver højdesensorer formentlig noget af det næste nye, gæsterne på fremtidige DanFish-messer vil blive præsenteret for.

Uden at løfte for meget af sløret for kommende nyheder er det i hvert fald noget, der arbejdes på i udviklingsafdelingen hos Thyborøn Trawldoor.

– Med højdesensorer vil vi både kunne undgå at grej og trawl bliver unødigt slidt og ødelagt, og samtidig kan vi holde skovlene væk fra havbunden. Så det er en af de nye, teknologiske landevindinger, vi vil se mere til i de kommende år, lyder det fra Bjarke Andersen.

Fiskeribranchen advarer: Stenbiderfiskeri truet af dårlig rådgivning

Fiskeriorganisationer beder ministeren om støtte til oplægningsordning, der skal beskytte stenbiderbestanden og sikre kystfiskernes økonomi

Fiskeribranchen advarer: Stenbiderfiskeri truet af dårlig rådgivning

Fiskeriorganisationer beder ministeren om støtte til oplægningsordning, der skal beskytte stenbiderbestanden og sikre kystfiskernes økonomi