Esbjerg-fisker slipper for uønsket bifangst

Hesterejefisker har været med i et DTU-projekt, der har gjort hans fiskeri grønnere, og som samtidig har medført, at han sparer både tid og penge

Når man fisker efter hesterejer, er man helst fri for at få sild, kuller og brisling i trawlet.

For fiskene har ingen værdi for rejefiskerne, og der er en masse bøvl forbundet med at sortere fiskene fra, når fangsten håndteres.

Samtidig er det bedst for fiskebestandene at undgå uønsket bifangst i fiskeriet.

Det er derfor svært at konkludere andet, end at et DTU Aqua-projekt (Fiskeri, natur og miljø EHFF – journal nr. 33113-I-19-155), som instituttet har gennemført sammen med Esbjerg-fisker André Sanders, har været en stor succes.

Her har man forsøgt at mindske bifangsten i hesterejefiskeriet ved at indsætte en sektion med store masker i den midterste del af trawlet for at undersøge, om man på måde kunne undgå at fange sild, kuller og brisling uden samtidig at miste de indfangede hesterejer.

DTU-forsker Tiago Malta fortæller, at han sammen med sin forsker-kollega, Valentina Melli, fik idéen til projektet tilbage i 2019, hvorefter han kontaktede Danmarks Fiskeriforening, som satte ham i forbindelse med André Sanders, der har fartøjet L610 Inger Kathrine, som han fisker med fra Esbjerg.

Projektet stod på i to år, og resultaterne var så lovende, at André Sanders besluttede sig for selv at arbejde videre med det, da projektperioden var forbi.

– Det har gjort en kæmpe forskel, for det var slet ikke til at arbejde med, når der var mange sild og brisling i trawlet. Det slipper vi for nu, og det sparer os for en masse tid, siger André Sanders.

Dertil kommer, at fartøjet bruger mindre brændstof med de store masker i trawlet, så der er ikke kun tid, men også penge at spare.

– Hvis vi bruger de store masker på begge trawl, så vil jeg tro, vi kan mindske vores brændstofforbrug med omkring ti procent. Det er absolut værd at tage med også, nu hvor dieselprisen igen er kommet over 6 kroner per liter, og der er udsigt til, at vi skal betale CO2-afgift oveni, siger André Sanders.

Han håber, at der på et tidspunkt bliver afsat penge til, at der igen kan arbejdes videre på projektet i DTU-regi.

– Jeg er helt overbevist om, at det kan blive endnu bedre, og det er også noget, man vil kunne lære af i andre fiskerier. Jeg er ret sikker på, at det også vil kunne mindske bifangsterne i f.eks. hummerfiskeriet, siger André Sanders.

Tiago Malta fra DTU Aqua glæder sig over, at man med projektet har fundet en måde, hvor man kan mindske bifangsten i hesterejefiskeriet, uden at går det udover hovedfiskeriet.

– Når man kan mindske bifangsten uden at miste rejerne, kan jeg ikke se nogen grund til ikke gøre det, når det både ser ud til at reducere brændstofforbruget og arbejdstiden. Man skal heller ikke søge om tilladelse til at gøre det, for der er ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at man vil fiske med større masker end normalt. Man må dog ikke gøre maskerne i stopgarntragten større. Hvis det er noget, man har lyst til at prøve af i sit fiskeri, så er det bare med at tage fat i en vodbinder, og hvis man har spørgsmål, er man også meget velkommen til at kontakte André eller mig, siger Tiago Malta.