Bøgsted: Heunicke skylder fiskerne en undskyldning

Miljøministeren bør give de danske fiskere en undskyldning for brug af kasseret rapport, mener fiskeriordfører

En undskyldning vil være på sin plads.

Sådan lyder det fra Danmarksdemokraternes fiskeriordfører Kristian Bøgsted, efter at miljøminister Magnus Heunicke (S) har valgt helt at kassere en omstridt rapport om trawlfiskeriet.

– Magnus Heunicke er med henvisning til den her rapport gået rigtig hårdt til fiskerne. De skulle forbydes at fiske flere steder, og han har i det hele taget brugt den til at tale negativt om fiskeriet. Det er selvfølgelig dejligt, at han nu langt om længe erkender, at rapporten ikke kan bruges som grundlag for de forestående forhandlinger om fiskeriet, men jeg synes, det er ærgerligt, at han først når til den erkendelse, efter at sagen har været i medierne, siger Kristian Bøgsted.

– Jeg synes ærlig talt, at det vil være på sin plads, at ministeren giver de danske fiskere en undskyldning, siger han.

Kristian Bøgsted håber, at man nu vil kunne få en mere saglig debat om trawlfiskeriet.

– Det er vigtige beslutninger, vi står foran at skulle træffe, og derfor er det selvfølgelig helt afgørende, at det sker på et oplyst grundlag og på baggrund af data, vi kan stole på, siger Kristian Bøgsted.

LÆS OGSÅ: Minister kasserer udskældt rapport om trawlfiskeriet 

Asger Christensen er bekymret over valg af kommissær

Fiskerispørgsmål risikerer at drukne i spørgsmål om miljø, vurderer Asger Christensen

Asger Christensen er bekymret over valg af kommissær

Fiskerispørgsmål risikerer at drukne i spørgsmål om miljø, vurderer Asger Christensen