Ifølge reglerne i bekendtgørelse nr. 793 af 02. juni 2022 om føring af logbog fastsætter nedenstående regler, når der til erhvervsmæssigt fiskeri anvendes garn
For fartøjer, der fører elektronisk logbog, som anvender garn, angives antallet af anvendte garn under rubrikken ”antal”. I rubrikkerne ”længde” og ”dybde” angives længde og dybde for hvert anvendt garn. Maskestørrelsen angives i helmaske
For fartøjer, der fører papirlogbog, som anvender garn, angives antallet af anvendte garn under rubrikken ”redskab”. I rubrikken ”redskabsstørrelse” angives længde og dybde for hvert anvendt garn. Maskestørrelsen angives i helmaske
Udfyldes ikke altid korrekt
Det er konstateret, at der er fartøjer, som anvender garn til fiskeri, som ikke udfylder logbogen med oplysning om længde og dybde for de anvendte garn. Det er ligeledes konstateret, at der er fartøjer der udfylder elektronisk logbog, som ikke benytter fanen ”udsætning af passive redskaber” og fanen ”fangst med passive redskaber”, men i stedet anvender fanen ”fangstregistrering”, når der registreres fangster taget med et garnredskab
Fanen fangstregistrering skal anvendes, når der til fiskeriet er anvendt aktive redskaber. Garnredskaber er passive redskaber, hvorfor udsætning af garnredskaber skal registreres under den korrekte fane, ligesom fangst med et passivt redskab skal registereres under den korrekte fane.
Fakta
På Fiskeristyrelsens hjemmeside kan du finde en præcis vejledning med illustrationer